23948sdkhjf

Nordana vender tilbage til Sanfu efter flere heavy lift-skibe

Kinesiske Taizhou Sanfu Ship Engineering Co skal bygge en opfølger-serie til Nordana’s Great Dane mk I-serie. Første enhed leveres november 2014.
Nordana har kontraheret fire multi purpose/heavy lift skibe hos det kinesiske værft Taizhou Sanfu Ship Engineering Co., Ltd. Kontraheringen er ifølge rederiet kulminationen på otte måneders intens udviklingsarbejde mellem Nordana, byggeværftet og Shanghai Merchant Ship Design & Research Institute.

De fire nykontraherede skibe er en videreudvikling af den såkaldte Great Dane mk I-serie,bygget på Taizhou Sanfu-værftet i perioden 2007 til medio 2012, hvor af flere tilgik Nordana. Mange af seriens enheder er i dag beskæftiget hos projektlastaktører som Clipper Projects og BBC Chartering & Logistic.

Mark II-udgaven af den lange serie bliver imidlertid forbedret på en række væsentlige punkter.

Det er først og fremmest de mange kommende skærpede miljøkrav til skibefarten, som er søgt imødekommet i den opdaterede serie. Således udrustes skibene med udstyr til både nedbringelse af skibenes emissioner og rensning af ballastvand.

På den kommercielle side øges både kranernes løftekapacitet og fleksibilitet.

Mark II-skibene får således en heavy lift-kapacitet på 500 ton og en dødvægt på 12.100 t. De to lastrum får ydermere fleksible tween dæk.

Nordana oplyser, at den første enhed ventes leveret i november 2014, hvorefter de resterende tre skal overtages med tre måneders intervaller.

Nordana ejer pt. tre enheder i Mark I-serien, Billesborg, Clipper Agnes og Ellensborg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11