Det er ni år siden, at Claus Engquist overtog virksomheden Andresen & Meyer A/S, der siden 1969 har bygget modeller af enhver slags. Ikke mindst skibsmodeller, der altid har fyldt mest i produktionen, som også tæller skalamodeller af B&O’s tv-apparater og musikanlæg gennem de seneste tre årtier, og helt aktuelt også en ekstremt virkelighedstro interiørmodel af Metroselskabets kommende underjordiske stationer.
Da Søfart sidste uge besøgte værkstedet på Jagtvej, var Claus Engquist og hans medarbejder, Poul Helge Larsen, i gang med A2SEA’s kommende jackup-nybygning Sea Challenger i 1:150, bestilt af rederiet selv. Men vindmølleskibsmodellens meget tidlige stadie afslørede endnu ikke den enorme detaljerigdom, de to modelbyggere er i stand til at skabe med deres hænder. Det gjorde til gengæld en halvt færdig 1:87 model af DSB-jernbanefærgen Kong Frederik IX, der i færgebevaringskredse herhjemme regnes som den fineste blandt danskbyggede jernbanefærger. Modellen var nået til passagerapteringen, hvor de fleste indvendige skotter var placeret. Men målet er en fuldt apteret model med møbler, paneler og belysning. Det færdige tog- og vogndæk, hvor de virkelighedstro dæksplanker omkring jernbanesporene gør, at man en ekstra gang ser efter, om der nu også er kalfatringer mellem plankerne, vidner om niveauet.
Konserveringsopgaver
”Vi kan på ingen måde konkurrere på pris med modelbyggere i Asien eller for den sags skyld bare uden for landets grænser. Så Andresen & Meyer har altid udelukkende satset på håndværk og kvalitet,” understreger Claus Engquist, der ikke vil komme med konkrete priseksempler. Hverken på virksomhedens hidtil største projekt, M/S Museet for Søfarts gigantiske model af Mærsk Mc-Kinney Møller, eller andre af de mange hundrede skibsmodeller rundt om på museer og på rederikontorer, som er bygget på Jagtvej.
Men adspurgt om, hvad f.eks. en detaljeret 1:100-model af et Knud E. Hansen-tegnet krydstogtskib fra 1970'erne i 150-metersklassen med mange komplekse former og detaljer kan løbe op i, anslår Claus Engquist prisen til omkring de 300.000 kr. Så nybyggede Andresen & Meyer-modeller er altså samlerobjekter for de få.
Det er ikke kun bygning af nye skibsmodeller, som Andresen & Meyer beskæftiger sig med. Et vigtigt område er vedligeholdelse og egentlige konservatoropgaver på skibsmodeller for rederier og museer. Bl.a. er det Andresen & Meyer, som står for vedligeholdelsen af DFDS’ meget store samling af skibsmodeller, der er udstillet i hovedkvarteret på Sundkrogsgade. Og Claus Engquist vil gerne tiltrække flere af den slags opgaver til virksomheden. Derfor er blikket nu rettet mod Tyskland og landets mange store søfartsmuseer som et nyt marked for Andresen & Meyer.
Se flere billeder i galleriet til højre
FAKTA