Officielt er der ikke tale om et salg, men konkret ligner det et sådant for selskabet Nordic Shipholding, der er de tilbageværende rester af det tidligere Nordic Tankers – der fortsat opererer under samme navn, men nu under ejerskab af investeringsfonden Triton.
Konkret meddeles det fra Nordic Shipholding, at et selskab ved navn Nordic maritime har overtaget en gæld på ca. 58 mio. USD, som Nordic Shipholding havde i de to nordiske shippingbanker Nordea og Dansk skibskredit. Gælden repræsenterer rundt 75 procent af den samlede aktiekapital i Nordic Shipholding. Aftalen efterlader bankerne med 15 procent af aktierne, mens øvrige aktionærer holder de resterende 10 procent.