Et partnerskab mellem Klima- og Energiministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet med Søfartsstyrelsen og Danmarks Rederiforening samt bidrag fra leverandører og andre interessenter fra den maritime sektor.
Det var hvad klima- og energiminister Martin Lidegaard fredag præsenterede på den igangværende Blå Konference på CBS i København.
Ministeren benyttede således lejligheden til formelt at lancere det nyt maritimt klimaforum – partnerskabet skal sikre Danmark en større gennemslagskraft globalt set, hvad angår klimaspørgsmål i skibsfarten.
”Med det nye partnerskab gør vi et seriøst forsøg på at samle kræfterne omkring klimaspørgsmål i skibsfarten. Danmark er kommet langt hvad angår den maritime klimadagsorden, og vi vil bl.a. bruge det maritime klimaforum til at dele ud af vores viden og gode erfaringer på området. Viden der både kan gavne forretningen såvel som miljøet,” siger vicedirektør i Danmarks Rederiforening, Jan Fritz Hansen som kommentar på ministerens lancering af det maritime klimaforum.
Den Blå Konference afholdes i år for ottende gang med temaet ”Maritime Risk and Risk Management”. Konferencen arrangeres af Europas Maritime Udviklingscenter og Copenhagen Business School.