Kinesertørn (6/6) er notorisk en farlig cocktail, når den benyttes på broen i skibe, hvor der ikke samtidigt er fast udkig. Og cocktailen bliver ikke mindre farlig af at blive benyttet ved sejlads i snævre farvande – og når det ellers avancerede elektroniske overvågningsudstyr svigter sine opgaver.
En sådan cocktail med hele fem ingredienser i på samme tid fik rystet det lille tankskib Dart godt og grundigt i sommers, da det grundstødte på Grøneskjeret i Åfjorden i Vestnorge på rejse mellem Kopervik og Florø.