Overblik fra neden

Mod nord





















To apparater









MAS’en











Multinationalt













Nationalt







Det aktive øje











Øvelse gør mester

















Farvandet omkring Danmark er et kæmpepuslespil at holde øje med. Et konstant foranderligt puslespil, hvor der på næsten ethvert givent tidspunkt er mellem 6.000 og 7.000 skibe i spil. Hvortil så kommer lystbåde og småfiskere uden for rækkevidde – forstået sådan, at de ikke anvender AIS og derfor ”kun” optræder som brikker i spillet på radarskærmene. Puslespillet løser dog for det meste sig selv, men det sker bestemt ikke uden overvågning af, om tingene går ret for sig. Og hjertet af den overvågning har kommandocenter i selvsamme bunker, som den tyske krigsmarine lod opføre (eller nedføre, om man vil) som kommandocentral for hele sin nordlige flåde. Men var der noget, tyskerne kunne, så var det at bygge solidt i beton, og det er SOK’s kommandobunker velvedligeholdt bevis på. Nu er den så ganske vist spækket med helt andre typer instrumenter og intentioner, end dem tyskerne havde, men den tjener stadigt sit formål som kommandocenter. I hvert fald en lille tid endnu. Der er således taget principbeslutning om, at SOK’s beredskabscenter og den tilhørende mere civile arm MAS (Maritime Assistance Service) skal flytte sammen med Flyvevåbnets beredskabscenter på Flyvestation Karup. Dels er pladsen efterhånden ved at være for trang i det nuværende SOK-center, dels forventer Forsvaret, at der bliver en hel del synergier og besparelser at hente ved en fusion. Og elektronikken bag om al overvågningen – fra kystradarkæden over AIS, LRIT, VTS, satellitbilleder, radio, video og en lind strøm af data fra andre overvågningsinstanser – nationale som internationale – er til sin tid nok ligeglad med, om den præsenteres på skærme midt inde i Jylland eller ude ved kysten. Der er endnu ikke sat dato på flytningen, og faktisk kan ordren komme meget snart eller først om flere år. Der skal bl.a. lige falde nogle nødvendige bevillinger på plads og tages nogle logistiske beslutninger omkring, hvordan man flytter et så stort overvågningsapparat gnidningsfrit fra A til B. Man skulle måske hellere sige to overvågningsapparater. Det ene apparat er ”rent” SOK, og her er det først og fremmest ”rent” beredskab, man beskæftiger sig med. Det er herfra, der for alvor rykkes, når en ulykke først finder sted. Herfra koordineres redningsindsatsen, enheder dirigeres rundt, kommunikationen samles osv. SOK’s kommandocentral er naturligvis også i spil som kommandocentral, når Søværnets egne enheder opererer i eget regi eller i samspil med NATO og i andre sammenhænge gennemfører øvelser eller agerer operativt som f.eks. med TaskForce-operationer ud for Somalia eller senest i forbindelse med udbringningen af kemiske våben fra Syrien. Lokaliseret på reposen over SOK-afdelingen, som man kan vælge at benævne den, finder man MAS’en (Maritime Assistance Service), der kan betegnes som en mere proaktiv størrelse i forhold til farvandsovervågningen – selv om de vagthavende naturligvis også kan bidrage med råd og dåd, hvis der opstår nødsituationer. Det er bl.a. en MAS-funktion, at de vagthavende skal kunne snakke mere direkte og indsigtsfuldt med de søfarende på aktuelle skibe, idet det faste gæng af operatører i MAS’en består af tidligere civile skibsfører/navigatører – om end sammen med nogle af Søværnets ansatte. Da man oprettede MAS, var det netop et af kardinalpunkterne i tanken bag, at operatørerne skulle have konkrete forudsætninger for at forstå, hvad en kaptajn på et kemikalietankskib, en panamax-bulker eller en Triple-E-gigant tænker. Og det kan være en afgørende fordel. MAS-funktionen er ikke noget rent dansk fænomen, men er udsprunget af IMO tilbage i 2003 som en funktion under SOLAS (Safety of Life at Sea)-konven­tionen. Tanken med en MAS var, at den skal fungere som en enhed, der aktivt skal overvåge skibstrafikken i nationalt farvand, agere som mellemled mellem forskellige nationale maritime myndigheder, kunne interagere mellem et skib og myndighed i en potentiel nødsituation – med videre. En MAS skal i øvrigt også kunne holde et vågent øje med skibe på distancen, så bl.a. Long Range Identification and Tracking (LRIT) er en del af agendaen. Her tjekkes således op på om danske skibe på langfarten er, hvor de nu forventes at skulle være. I Danmark har man altså valgt at lægge instansen i tæt samarbejde med SOK, der i forvejen stod med ansvaret for den fysiske farvandsovervågning. Herunder redningstjenester og miljøovervågning. Derudover samarbejder MAS’en meget tæt med Søfartsstyrelsen omring de ansvarsområder, der hidrører under sidstnævnte i forbindelse ved farvandssikringen. Ud fra udgangspunktet om, at én ting er forebyggelse, en anden overvågning og en tredje aktionsmulighed. Og i sidstnævnte instans er det helt logisk, at man så at sige virker og befinder sig lige op og ned ad SOK. Hos MAS’en er fokus på alle tre områder. Herfra koordineres bl.a. miljøovervågningen – både i luften og til vands. Bl.a. holdes aktivt øje med alle skibsbevægelser i danske farvande, og det gælder både proaktivt og aktivt. F.eks. er det fast rutine, at der holdes øje med alle bunkeroperationer og ship to ship-operationer. Alle den slags operationer skal anmeldes på forhånd, men der skal også holdes et vågent øje med opgaven under operationen. Med et vågent øje menes ikke nødvendigvis fysisk overvågning, men primært elektronisk – altså via bl.a. AIS og radar. Og i den sammenhæng handler det meget om erfaring, erfaring og erfaring hos de vagthavende. Kendskab til, hvilke operatører der er involveret, og fornemmelse for potentialet for en eventuel nødsituation. Der dirigeres ikke miljøskibe i beredskab til enten Ålbæk Bugt eller Kalundborg Fjord uden grund, hvis de dirigeres rundt, så er det som regel med god grund. Forudseenhed er en stor del af MAS’ens styrke. En måde at skaffe sig den slags evne til forudseenhed på er naturligvis gennem øvelser. Dem gennemføres der som bekendt mange af gennem år og dag, og den seneste, man havde fjernkontrol over i Aarhus, fandt sted i Vadehavet, hvor danske, tyske og hollandske myndigheder og skibe skulle tage hånd om et kæmpe olieudslip ud for øerne Rømø og Sild. Olieudslippet var naturligvis imaginært, men der slækkes ikke på den realistiske reaktion i sådan en sammenhæng. Aktuelt skulle de involverede myndigheder reagere på en grundstødt tanker, der var kommet ”galt” af sted i Grådyb under indsejling til Esbjerg. Det vidste naturligvis kun øvelsesplanlæggerne på forhånd, men i løbet af to dage medio juni fik bl.a. SOK og MAS vist, hvad de kunne agere med, da man fik dirigeret og koordineret danske enheder i samspil med tyske og hollandske enheder. Operationen afvikledes under det såkaldte DENGERNETH-samarbejde (Denmark/Germany/Netherlands). Fra dansk side deltog miljøskibe, miljøfly, et af Søværnets patruljeskibe og en marinehjemmeværnskutter. Men der skulle også lige koordineres med instanser som Rigspolitiet, Beredskabstyrelsen og tyske Landesbestrieb für Küstenschutz, Nationalpark und Meeresschutz Schleswig-Holstein og Bundesantalt Technischer Hilfswerk – for lige at illustrere i de retninger, man skal kunne begå sig fra en bunker i Aarhus.