Hvad har 15.000 miner og 32 mand med oprydning i Søværnet at gøre? Hvis de 32 mand ikke gjorde deres arbejde, ville det være svært at holde alle sejlruter i Danmark åbne hele tiden.
Af Anders Godtfred-Rasmussen
Minerydning kræver tålmodighed og metodik. Louise Daum forklarer det ud fra begreberne om krigsførelse, hvor luftkrig går ekstremt stærkt, overfladekrig noget langsommere, og under-vandskrig går langsomt.
KARLSKRONA - Premierløjtnant Louise Daum, 2. minerydningsofficer fra MCM Danmark, bliver stiv i blikket, da hun til Søfart fortæller: "Når folk spørger, hvad man laver, og de siger, at der da ikke findes miner i Danmark, så er det lidt op ad bakke, for hvis de vidste, hvad der ligger af skidt og ragelse på havbunden, så ville de blive meget forbavsede." Louise Daum fortæller om de 15.000 miner, som tyskerne og englænderne smed i havet under 1. og 2. Verdenskrig, at de skal fjernes, og selvom aktiveringsmekanismen ikke længere virker, så kan de 500 kg sprængstof helt sikkert stadig lave stor skade. "Indimellem får fiskerne en mine i garnet, og det er her, det kan blive farligt, hvis man ikke ved, hvordan det skal håndteres. For få år siden fik en fisker i Den Engelske Kanal en ladning i garnet, den sprang, og tre mand døde, så det er farlige sager. Indimellem bliver de taget med ind på land, og folk rører ved dem, fordi de ikke forstår, hvor farligt det kan være. Derfor skal vi også finde dem og bortsprænge dem," siger Louise Daum. MCM Danmark "Forestil dig, at indsejlingen til Aarhus Havn bliver lukket, fordi en person har ringet ind og sagt, at der er smidt en mine i indsejlingen. Al fragt og persontransport ind og ud i havnen bliver øjeblikkeligt lukket ned, indtil det er blevet undersøgt, om der er hold i truslen," fortæller chefen for MCM Danmark, kaptajnløjtnant Kristian P. Hansen. Da 80 pct. af fragtmængden i Danmark kommer via havnene, skal der ikke gå mange dage, førend forbrugeren kan mærke, at der mangler varer på hylderne. Det er her, Søværnets minerydningsenhed, MCM Danmark (Mine Counter Measure) kommer ind i billedet. Den 32 mand store enhed har blandt andet til opgave at sørge for, at sejlruterne i Danmark er åbne for skibstrafik, samt fjerne miner og overvåge havbunden i Danmark. "I Danmark var det indtil for få år siden Søværnets standard flex'er der blev brugt til minerydning i ind- og udland, men Søværnet skulle også igennem omfattende besparelser, der gjorde, at minerydningsenheden skulle gentænkes," fortæller Kristian P. Hansen. Efter en grundig gennemgang af de opgaver, som enheden har, kom man frem til, at minerydningsenheden i Søværnet skulle være et modulbaseret system. Så fra at være 90 mand på fire standard flex'er er enheden nu skåret ind til 32 officerer, sergenter og konstabler. De har rådighed over seks skibe, hvoraf to er fra Holm-klassen (kaldet MSD) og fire droner (kaldet MSF). Til at styre enheden er der to stk. moduler i 20" containere, hvorfra operationen kan styres ved større opgaver. Hvis enheden opererer i de indre danske farvande, kan operationen styres fra Holm-klassen-skibene, men ved de større operationer er det nødvendigt at have modulcontainerne med. "Containerne kan placeres på hvilket som helst skib, civilt eller militært, der skal bare være plads til containerne og til mandskabet. De mindre Holm-klassen-skibe og dronerne har en begrænset kapacitet mht. mandskab, reservedele og proviant, derfor er det ved større øvelser nødvendigt at styre MCM Danmark fra modulcontainerne om bord på et støtteskib," siger Kristian P. Hansen. Overvågning af havbunden "Det vigtigste i operationerne er, at det er udstyret, der udfører opgaven, og mandskabet holdes væk fra det minefarlige område. Derfor kan dronerne fjernstyres fra både MSD og modulcontainerne, uden at der behøves mandskab om bord på dronerne." Teamleder og kaptajnløjtnant Andreas Johansen fra MCM Danmark er klar i mælet, da sikkerheden omkring minerydning og anden overvågning af havbunden understreges. "Hver drone har en sonar, som trækkes igennem et allerede forudbestemt areal af havbunden. Det gøres på en måde, så vi er sikre på, at der i hvert område har været en sonar igennem mindst to gange, og at vi derfor med stor sikkerhed ved, at der ikke er mere på havbunden, vi ikke ved, hvad er," forklarer Andreas Johansen. Det personel, der kigger sonarbillederne igennem, markerer, hver gang de finder noget unormalt på sonarbilleder, og markeringen bliver gemt med koordinater og et udsnit af kortet, så andre efterfølgende kan klassificere objektet nærmere og vurdere, om det er en sten, en mine eller noget helt tredje. Når dronerne har gennempløjet området og objekterne er klassificeret, træder besætningen på Holm-klassen til. De har hver en undervandsrobot, udstyret med sonar og kamera, som bruges til at undersøge objekterne, der ser unormale ud på havbunden. "Undervandsrobotten styres via et kabel, så operatøren har fuld kontrol over den og kan følge med på tv-skærmen," fortæller Andreas Johansen. Hvis objektet viser sig at være en mine, bruges undervandsrobotten til at montere en sprængladning ved minen, derefter trækkes en tråd tilbage til skibet, hvorefter ladningen får en elektrisk impuls, og den kontrollerede sprængning gør, at selve minen springer efterfølgende. Hvis undervandsrobotten ikke kan placere sprængladningen, eller man ikke er sikker på objektet, kan man sende dykkere afsted i stedet. "Hver gang vi har haft sonaren igennem et nyt område i Danmark, giver det os et billede af havbunden. Stykke for stykke giver det os et overblik over hele havbunden i Danmark, et normalbillede. Hvis vi har mistanke om, at noget er ændret, kan vi gennemsøge et område igen og se, om der skulle være sket noget nyt, ved at sammenholde de gamle sonarbilleder med nye, om de stemmer overens. Når vi kan lave det her i Danmark, kan vi også gøre det i udlandet med det modulopbyggede system, vi har i MCM Danmark," siger Andreas Johansen. MCM Danmark i førerfeltet Fleksibiliteten i det danske system er blevet set i udlandet, og ofte er MCM Danmark med i andre store øvelser. Hvert forår deltager enheden sammen med 20 andre landes mineenheder i "Open Spirit"-øvelsen i Baltikum, hvor man leder efter nogle af de 180.000 gamle miner fra 1. og 2. Verdenskrig, primært russiske og tyske, der ligger på havbunden i Østersøen. Her samarbejder og hjælper man andre lande, der ikke har samme ressourcer som den danske enhed, og det er også her, at andre lande har set det smarte i det modulbaserede system, og flere nationer overvejer at anvende lignende systemer fremover. "Vi er en billig mineeftersøgningsløsning med stor fleksibilitet på grund af den modulære opbygning. Det er nemt at sammensætte en pakke, der kan sættes ind i en flyver eller op på et stort skib, og så kan vi operere alle steder, hvor man kan forestille sig, at vi skulle sættes ind," forklarer Andreas Johansen. Om bord Med 32 mand er MCM Danmark en lille enhed i Søværnet, og det viser sig også om bord på Holm-klassen og de mindre droner. De er også de eneste skibe i Søværnet, hvor skibsføreren er sergent eller oversergent og kan føre skibene uden officerer. "Alle sergenter i MCM Danmark har en kystskipperuddannelse for at kunne sejle i enheden, og derfor kan vi ikke bare tage nye ind til at overtage, hvis en sergent stopper, det kræver en længere uddannelse. Om bord er der maks. ni mand i en besætning, så vi er også tættere på hinanden og er ikke så funktionsopdelt altid, som de er på f.eks. et inspektionsskib eller en fregat, da man altid står klar med en hjælpende hånd, hvis det er nødvendigt," fortæller premierløjtnant Louise Daum. Personellet er heller ikke bundet til et skib, men kan skifte mellem Holm-klassen og dronerne eller sidde i containerne, når de er med. Normalt er chefen også med om bord på skibet, når man er på operation, men det er ikke altid muligt i MCM Danmark, da der er seks skibe tilknyttet, og hvis han er med, indgår han med den øvrige besætning og udfører sin funktion, men han kan også gå til hånde, når det er nødvendigt. "Men minerydning, det går ufatteligt langsomt, men det er et metodisk system, der virker, og vi får kørt havbunden igennem, samtidigt med at vi får ryddet op. Vi er endda en af de mineeftersøgningsenheder, der er hurtigst, da andre lande ikke har samme muligheder og udstyr, som vi har til rådighed."