23948sdkhjf

Antallet af Nordøst-passager faldt markant i 2014 til laveste i flere år

ARKTIS: Efter flere års støt stigning i antallet af skibe og lastemængder gennem Nordøstpassagen nord over Rusland blev 2014 et lavpunkt.
Den alternative nordlige rute mellem Atlanterhavet og Stillehavet er faldet i popularitet. Det norske medie Barents Observer skriver, at mængden af de transiterede laster med iseskorte i de arktiske farvande i 2014 var blot 20 procent af sidste års niveau.
 
Ifølge mediets kilder blev der i sommersæsonen 2014 blot transporteret 274.000 tons last på transitruten. I 2013 var det tal på 1.356.000 tons og dermed fem gange større end i 2014-sæsonen, som dermed er tilbage på niveau med 2010 transit-sæsonen. Det nøjagtige antal af transitter fremgår ikke.
 
Den overvejende årsag til den lavere lastmængde er ikke den spændte situation mellem Vesten og Rusland, siger kilder i Nordøstpassagens administration, men nærmere, at et russisk mineselskab samt et russisk energiselskab ikke brugte ruten i samme omfang som tidligere år.
 
I et tidligere interview til Søfart med det danske rederi Nordic Bulk Carriers, som gennem årene har brugt Nordøstpassagen som transitrute, blev det fremhævet, at forskellen i fragtrater mellem Atlanten og Stillehavet heller ikke er favorabel for øget brug af ruten nord over Rusland.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078