23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Nor Lines først med gas-drevet tonnage i short sea-farten efter nye svovlgrænser

NYBYGNING: Multipurpose ro/ro-skibet 'Kvitbjørn' overhalede Sea-Cargo i kapløbet om at introducere LNG-drevet short sea-tonnage i den nordeuropæiske ECA. Det nybyggede skib indsættes til april.
Annonce
Norske Nor Lines bliver den første short sea-operatør til at introducere en LNG-nybygning. Rederiet tog i slutningen af februar levering af 'Kvitbjørn', det første af to 5.000 t.dv. store multipurpose kombinerede palle- og ro/ro-skibe fra Tsuji Heavy Industries i Kina.

'Kvitbjørn' er lige nu undervejs på leveringsrejsen og forventes indsat i april måned på Nor Lines A-3-rute, der går fra Hammerfest/Kirkenes i nord langs norskekysten til Eemshaven/Cuxhaven i syd, og på det nordgående ben via bl.a. Hirtshals og Oslofjords-regionen.

Tilbage i 2009 lå det ellers ikke i kortene, at det skulle være Nor Lines, der skulle blive den første short sea-operatør til at indsætte LNG-drevet tonnage i Nordeuropa, som siden nytår har været underlagt skærpede grænseværdier for svovl i skibes udstødsgas.

Overhalede Sea-Cargo

På det tidspunkt havde det ligeledes norske rederi Sea-Cargo, delvist ejet af Nor Lines, netop kontraheret to LNG-drevne kombinerede palle- og ro/ro-skibe hos indiske Bharati Shipyard til levering ultimo 2011. En række angiveligt finansielle problemer på værftet har dog imidlertid gjort, at skibene i dag stadigt ikke er leveret.

Siden har australske Sea Road kontraheret det, der kan betragtes som verdens første konventionelle LNG-drevne ro/ro-skib hos FSG-værftet i Flensborg. Skibet leveres i 2016 til en rute mellem Melbourne og Devonport på Tasmanien i den australske ECA-zone.

'Kvitbjørn' og det kommende søsterskib 'Kvitnos' er det foreløbigt andet skibsprojekt, der er realiseret på baggrund af Rolls-Royces såkaldte Environship-designkoncept, der, som navnet antyder, forsøger at integrere en række miljøfremmende features i skibsfarten.

Første Environship-design i 2013

Designet blev første gang introduceret med 'Eidsvaag Pioneer' i 2013. Et specialskib, der anvendes til transport af foder i Norges store havdambrugsindustri.

I lighed med 'Eidsvaag Pioneer' har Nor Lines' to nye short sea-skibe også Rolls-Royces nyudviklede stejle såkaldte wave piercing-stævn. Den nedbringer skibets skrogmodstand i søen og giver samtidigt en størst mulig vandlinjelængden i forhold til skibets længde over alt. Ifølge Rolls-Royce bidrager det optimerede skrog til en otte pct. hydrodynamisk forbedring i forhold til et konventionelt skrog.

Yderligere hentes der fem til otte procent på energisiden med anvendelse af et integreret såkaldt Promas ror- og propelleranlæg. Fremdriften sker via en enkel drivlinje baseret på Rolls-Royce Bergen singlegas-hovedmotor.

En hybrid akselgenerator

Den primære produktion af strøm, bl.a. til reefercontainere og skibets reeferlastrum, sker fra en nyudviklet hybrid akselgenerator, der uafhængigt af propellerhastigheden kan levere en kontinuerlig spænding og frekvens.

Også lastesiden af skibet har energi- og vægtbesparende features. Kranerne er elektrisk drevne, og skibets luger er konstruereret i letvægts-kompositmaterialer.

Nor Lines' nye LNG-skibe har flere muligheder for at bunkre LNG ned langs den norske vestkyst, der er et af de steder i verden, som i øjeblikket har den bedst udviklede LNG-infrastruktur til skibsfarten. 'Kvitbjørn' kan fuldt bunkret op sejle i ti dage på marchfarten med tre dages reserve i behold.

Med A-3-rutens nordgående anløb af Hirtshals kommer den nordjyske havn, der i forvejen er base for Fjord Lines to gasdrevne cruisefærger, op på foreløbigt tre LNG-drevne skibe i fast rutefart. Nor Lines har endnu ikke indikeret, hvor søsterskibet 'Kvitnos' skal indsættes.


FAKTA – 'Kvitbjørn', FAS, OZ2148, Torshavn
Type: Short sea multipurpose palle- og ro/ro-skib
Ejer: Nord Lines AS, Stavanger, Norge
Værft: Tsuji Heavy Industries, Co. Ltd., Kina
Byggenr.: 0032
Design: Rolls-Royce
Klasseselskab: DNV GL
Notation: 1A1 ICE-C General Cargo Carrier RO/RO RM(-27 °C/+32 °C sea) DG-P E0 DK(+) BIS GAS FUELLED TMON
Længde o.a.: 119,9 m
Længde lbp.: 117,6 m
Bredde: 20,8 m
Dybgang: 6,1 m
Bruttoton: 9.132
Nettoton: 2.740
Dødvægt: 5.000 t
Fremdrivning: LNG-mekanisk  - 1 X Bergen B35:40V12, 3.940 kW
Servicefart: 15 knob
Reeferrum: 4.175 kbm.
Ro/ro-dæk: 510 lanemeter
Vejrdæk: 480 lanemeter/120 TEU

Læs også:
 

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.175|