23948sdkhjf

Pirater bag angreb på 'Torm Kansas' fik lange fængselsstraffe på Seychellerne

PIRATERI: Der blev givet domme på 14 års fængsel til otte af de ni pirater, der i 2013 blev tilbageholdt på dansk krigsskib efter angreb på bl.a. 'Torm Kansas'.
Ni formodede pirater, der i november 2013 blev tilbageholdt på det danske krigsskib 'Esbern Snare', blev fredag den 13. marts dømt skyldige i angreb på blandt andet det danskflagede skib 'Torm Kansas'. Det skriver Forsvaret på sit nyhedssite.

De ni pirater fik dom for tre tilfælde af pirateri. Herunder angrebet på 'Torm Kansas' og det kinesiske skib 'Zhongji No1'.

Otte af piraterne blev hver idømt 14 års fængsel for hvert af de tre tilfælde af pirateri. Den niende pirat, der var under 18 år, blev idømt tre års fængsel for hvert tilfælde af pirateri. Dommene afsones parallelt.

Kontreadmiral tilfreds med dom


”Indsatsen mod pirateri er en vigtig opgave. Det er tilfredsstillende, at der i dag er afsagt dom i denne sag, og at piraterne bliver dømt,” udtaler chefen for Operationsstaben i Værnsfælles Forsvarskommando, kontreadmiral Finn Hansen, til Forsvarets nyhedssite.

'Esbern Snare' tilbageholdt de ni pirater i Det Indiske Ocean den 10. november 2013. De dengang formodede pirater blev overleveret til Seychellerne til retsforfølgelse.

Læs også:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079