23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nordjyske Scanel opgraderer på QHSE-siden med tidligere OW Bunker-medarbejder

UGENS PROFIL: Vækst skaber vækst. Ikke kun på de kommercielle linjer hos et firma, men også i andre dele af organisationen. Og herunder kan man møde en sådan repræsentant.
Hos Scanel International A/S i Frederikshavn har man ansat Tina Bjerregaard som QHSE manager (Quality, Health, Safety & Environment – som skrevet står om den stillingsbetegnelse). Det sker i en nyoprettet stilling, idet QHSE-området tidligere har været en del af HR-afdelingen hos Scanel. Men pga. stor vækst har Scanel nu valgt at opdele de to områder i separate afdelinger.



Tina Bjerregaard, der tidligere har virket hos O.W. Bunker, Hydraulic Solutions Offshore & Marine A/S og Wärtsilä Danmark, er blevet leder for den nye QHSE-afdeling. Mens den hidtidige HR-eneansvarlige, Stig Knudsen, fortsætter som HR manager. Tina Bjerregaard har valgt selv at stå på mål som Ugens Profil.



Hvad indebærer stillingen?



Jeg er ansvarlig for QHSE (Quality, Health, Safety & Environment) i alle Scanels afdelinger i anmark. Mine fokusområder ligger især på procesoptimering og implementering af værdiskabende processer og arbejdsmetoder.



Med den tilgang forholder vi os hele tiden dynamisk til, om det fortsat er de rigtige indre strukturer, vi opererer efter, og samtidig får vi bragt medarbejdernes kompetencer i spil på den mest optimale måde. Populært kan man vel sige, at vores konstante pejlemærke er, om det, vi gør, giver værdi og mening for vores kunder og dermed også for os selv.

 

Var det en stilling, du selv søgte, eller blev du opfordret?



Jeg havde i konsekvens af OW Bunkers konkurs kontaktet mit netværk med henblik på at identificere nye jobmuligheder, og eftersom jeg har mange års erfaring som bl.a. QHSE-ansvarlig fra den maritime sektor, kom der ad den vej natuligt flere spændende åbninger.



Jeg takkede ja til en snak med Scanel, og så faldt brikkerne egentlig ret hurtigt på plads, så om jeg selv søgte jobbet eller blev hentet til stillingen, er vanskeligt at afgøre - man kan måske udtrykke det sådan, at det er resultatet af et værdifuldt netværk i aktion.



Hvad forventer du af stillingen?



I Scanel arbejder vi meget målrettet for at realisere strategiplanen, og med dén vil den maritime sektor og især Wind-området, on- & offshore, vokse væsentligt i de kommende år. Sidstnævnte er et område, der i lighed med Oil & Gas Offshore stiller høje krav til kvalitetssikring, dokumentation og HSE.



Jeg ser således frem til at være med til at etablere strukturen og rammerne for dette forretningsområde, ligesom jeg vil være med til at motivere mine kolleger til at fastholde Scanels position som markedsleder inden for vores specialer: at medvirke til at skabe en fælles forståelse for forudsætningerne for og værdien af vores brand.



Hvad forventer du at kunne bidrage med?



Med Scanels certificeringer iht. ISO 9001, ISO 14001, OHSAS 18001, Nemko IEC & IECEx, Achilles JQS og Sellihca ligger det jo implicit i stillingen, at min tilgang til opgaverne skal være struktureret og systematisk.

Mine kompetencer er bl.a. procesoptimering, strukturering og systematisering.



Jeg har en god forretningsforståelse såvel som gode samarbejdsevner på både det strategiske og det operationelle plan. Omsat til praktik betyder det, at jeg kan bidrage til at få det optimale ud af vores ressourcer, styrke det tværorganisatoriske samarbejde og sikre en dyb implementering af vores værdier og politikker, kort sagt, at jeg kan bidrage til at hæve barren yderligere i en QHSE-kontekst.



FAKTA

Tina Bjerregaard

Ny QHSE manager, Scanel International A/S

Uddannet kontor- og salgsassistent

1992-2008:

QHSE manager, Wärtsilä Danmark A/S

2009-2010:

Kvalitets- og dokumentationsansvarlig, Hydraulic Solutions Offshore & Marine A/S

2010-2014:

Ledende direktionssekretær, OW Bunker & Trading A/S

Juli 2015:

QHSE manager, Scanel International A/S



Scanel International A/S

Tilvirker integrerede tekniske systemer, udstyr, komponenter, service- og specialistressourcer til marine-, olie-, gas- og vindindustrien. Løser opgaver både i eget regi og som en del af det stærke klyngesamarbejde i det nordjyske maritime miljø.



Scanel International har hovedkontor i Frederikshavn. Andre danske afdelinger findes i Aalborg, Skagen, Esbjerg og på Lindø Industripark. Desuden har selskabet datterselskaber i Sverige, Norge, Brasilien og UK. Plus 300 medarbejdere ansat.



BREAKING
{{ article.headline }}
0.125