Bureaukratiet og myndigheder i Nigeria har siden marts måned holdt tankskibet 'Anuket Emerald' og skibets besætning for anker på en position to sømil syd for Lagos, Nigeria. Og de seneste meldinger fra officielle retsmøder peger på, at skibet ikke er på vej væk lige foreløbigt.
Ifølge de nigerianske myndigheder blev Monjasas indchartrede skib 'Anuket Emerald' arresteret i nigeriansk farvand i marts, da skibet sejlede ind under landets 12-milezone uden de nødvendige tilladelser.