23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

VIDEO: Panamakanalen vs. Suezkanalen – smutveje til global vækst

TOPMØDE: CEO for Panamakanalen mødtes med bestyrelsesformand for Suezkanalen under Danish Maritime Days. De talte om vækst, siden begge kanaler er blevet udvidet inden for de sidste år.
Jorge L. Quijano

er CEO for Panamakanalen og ansvarlig for udvidelsen, der er ved at blive færdiggjort i disse måneder.

Mohab Mameesh er bestyrelsesformand for Suezkanalen og involveret i udvidelsen, der blev færdiggjort i august.

De to herrer mødtes under Danish Maritime Days, og de gav deres udlægning af kanalernes betydning for vækst i bred forstand. De var enige om, at de to søveje ikke er direkte konkurrenter, siden de servicerer hvert sit segment.

SE VIDEO

Panamakanalen
fyldte 100 år i 2015. Årligt benytter knap 14.000 fartøjer den 77 km lange kanal for at komme fra Atlanterhavet til Stillehavet - eller omvendt.
Kanalen bliver benyttet af 144 forskellige maritime ruter, der forbinder 160 lande via over 1.700 havne over hele kloden.

Det er annonceret, at opførelsen af havne og sluser, som skal have plads til selv Mærsks Triple-E-skibe, skal indledes inden udgangen af 2015. Triple-E har en kapacitet på over 18.000 TEU, mens den nye Panamakanal, der snart står klar, 'kun' kan tage skibe på op til 13.000 TEU. Mod kun 5.000 TEU for den gamle Panamakanal.

Suezkanalen åbnede helt tilbage i 1869, mens endnu en udvidelse blev færdiggjort i august 2015. Kanalen blev fordybet fra 20-21 meter til 24 meter på en 37 km lang strækning ud af en samlet længde på 163 km. Det tillader flere skibe at passere hinanden på dét stræk, der tidligere var for lavt til overhalinger.
Kapaciteten har hidtil været på 47 skibe om dagen, men med udbygningen kan skibene sejle i begge retninger på samme tid, og man kan få 97 skibe igennem dagligt.

Indvielsen skete præcis ét år efter, at den egyptiske præsident, Adel Fattah al-Sisi, fremlagde planerne for udvidelsen, og arbejdet bestod desuden i at grave en 35 km lang kanal, der går parallelt med hovedkanalen, ligesom man har uddybet og udvidet den omtalte strækning på 37 km.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.156|instance-web04