Der kommer måske ikke flere Mærsk-skibe… Jo, nok af den ”rigtige” slags, men af dem,. Der optræder på blank glat paipr og med flotte fotos samt tilhørende tekst for hvert enkelt skib. Og skrevet af Ole Stig Johannesen.
Det er forfatteren selv, der overfor Logbogen har sat tvivl ved, om han får lavet flere af de populære genre-bøger om de større danske rederiers skibe. Og nu er den 14 bog i hans serie så kommet for dagen. Og det gælder den tredje bog i serien om Mærskflåden, der startede med ”Mærskbådene” i 2006.
Afdøde seniorskibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller selv var dig ikke så begejstret for udtryket ”bådene”, selv om det såvist er en gængs betegnelse for de lyseblå skibe, så nu er det altså flåden, der tales om. Og denne gang nærmere bestemt den, der kom til mellem 1991 og 2000. Så risikoen er der altså for, at de seneste 15 års mange mange Mærsk-enheder ikke kommer på tryk. Eller at andre måske overtager depechen fra Ole Stig Johannesen.
For, som han siger: ”Det er jo nok en hobby for mig at finde fotos og detaljer om skibene skrive bøgerne, men der skal også helst være balance i økonomien, og det begynder lidt at knibe i dagens bogmarked.
Den lignelse er der nok andre forfattere, der er enige i. I hvert fald bl.a. forfattere af specialbøger.
To datterrederier fravalgt
Men nu gælder det altså ”Mærskflåden II – skibene i årene 1991 – 2000”.
Og ”bådene” er nok udskiftet med ”flåden”, men ellers holder konceptet fra de tidligere bøger i serien. Det præciseres dog, at forfatte-ren er styret helt uden om skibe fra datterrederierne Svitzer og Norfolkline.
Til gengæld er der flådelister om skibe fra de andre datterrederier Sealand og Safmarine, suppleret med et par eksempelfotos.
For nytilkomne Ole Stig Joannesen-læsere kan det oplyses, at konceptet strin-gent lægger for med et egentligt forfatterafsnit, hvor der holdes resumé over foregående periode og derefter den konkret tidsperiode.
Og når det gælder skibe mellem 1991 og 2000 er det naturligvis ikke mindst Maersk Lines-enheder, der fylder en del. Containerfarten havde jo taget fart op igennem sluthalvfjerserne og særligt firserne, men den tog nye kæmpeskridt fremad i halvfemserne – som det så også har gjort siden.
Banebrydende VLCC’ere
Men det var også i denne periode, at man satte nye standarder hos både Maersk Tankers og hos Maersk Supply Service. Ikke mindst med de banebrydende dobbeltskrog-enheder fra Odense Lindø af ’Eleo Mærsk’-typen. Verdens første af slagsen, men også lidt for hurtigt ude måske.
De var nok en klogt tænkt opfølgning på ’Exxon Valdez’-katastrofen, men det tog desværre for A.P. Møller – Mærsk mange år, før markedet reagerede på den nye sikre skibstype efter fortjeneste. Bl.a. måtte rederiet i årevis betale ”ekstra” havneudgifter i en havn som Rotterdam, fordi man der var kolde overfor, at skibene reelt havde mindre lastekapacitet end enkeltskrogede skibe af samme størrelse.
En detalje trukket frem ud af de mange mange af slagsen, der er at finde i bogen. Og det gælder alt fra tekniske facts, anekdoter fra de enkelte skibstypers og enkeltskibes karrierer. F.eks. hvis skibene undervejs var involveret i ulykker eller gode gerninger etc. Baseret på, hvad Ole Stig Johannesen har kunnet grave frem på research-siden fra tidsskrifter, aviser og arkiver. Det højner bogens læseværdi markant, at der varieres på denne måde.
Om fotosiden kan det kun siges, at den som alle de andre rederibøger fra forfatterens hånd er excellent. Med sikker hånd har han fået vel noget nær de bedste billeder af hvert skib fundet frem og præsenteret. En nydelse for skibselskere -skulle denne anmelder mene.
For bogtekniske detaljer; se ”Aktuelle Maritime Bøger” på modstående side.
Det er forfatteren selv, der overfor Logbogen har sat tvivl ved, om han får lavet flere af de populære genre-bøger om de større danske rederiers skibe. Og nu er den 14 bog i hans serie så kommet for dagen. Og det gælder den tredje bog i serien om Mærskflåden, der startede med ”Mærskbådene” i 2006.
Afdøde seniorskibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller selv var dig ikke så begejstret for udtryket ”bådene”, selv om det såvist er en gængs betegnelse for de lyseblå skibe, så nu er det altså flåden, der tales om. Og denne gang nærmere bestemt den, der kom til mellem 1991 og 2000. Så risikoen er der altså for, at de seneste 15 års mange mange Mærsk-enheder ikke kommer på tryk. Eller at andre måske overtager depechen fra Ole Stig Johannesen.
For, som han siger: ”Det er jo nok en hobby for mig at finde fotos og detaljer om skibene skrive bøgerne, men der skal også helst være balance i økonomien, og det begynder lidt at knibe i dagens bogmarked.
Den lignelse er der nok andre forfattere, der er enige i. I hvert fald bl.a. forfattere af specialbøger.
To datterrederier fravalgt
Men nu gælder det altså ”Mærskflåden II – skibene i årene 1991 – 2000”.
Og ”bådene” er nok udskiftet med ”flåden”, men ellers holder konceptet fra de tidligere bøger i serien. Det præciseres dog, at forfatte-ren er styret helt uden om skibe fra datterrederierne Svitzer og Norfolkline.
Til gengæld er der flådelister om skibe fra de andre datterrederier Sealand og Safmarine, suppleret med et par eksempelfotos.
For nytilkomne Ole Stig Joannesen-læsere kan det oplyses, at konceptet strin-gent lægger for med et egentligt forfatterafsnit, hvor der holdes resumé over foregående periode og derefter den konkret tidsperiode.
Og når det gælder skibe mellem 1991 og 2000 er det naturligvis ikke mindst Maersk Lines-enheder, der fylder en del. Containerfarten havde jo taget fart op igennem sluthalvfjerserne og særligt firserne, men den tog nye kæmpeskridt fremad i halvfemserne – som det så også har gjort siden.
Banebrydende VLCC’ere
Men det var også i denne periode, at man satte nye standarder hos både Maersk Tankers og hos Maersk Supply Service. Ikke mindst med de banebrydende dobbeltskrog-enheder fra Odense Lindø af ’Eleo Mærsk’-typen. Verdens første af slagsen, men også lidt for hurtigt ude måske.
De var nok en klogt tænkt opfølgning på ’Exxon Valdez’-katastrofen, men det tog desværre for A.P. Møller – Mærsk mange år, før markedet reagerede på den nye sikre skibstype efter fortjeneste. Bl.a. måtte rederiet i årevis betale ”ekstra” havneudgifter i en havn som Rotterdam, fordi man der var kolde overfor, at skibene reelt havde mindre lastekapacitet end enkeltskrogede skibe af samme størrelse.
En detalje trukket frem ud af de mange mange af slagsen, der er at finde i bogen. Og det gælder alt fra tekniske facts, anekdoter fra de enkelte skibstypers og enkeltskibes karrierer. F.eks. hvis skibene undervejs var involveret i ulykker eller gode gerninger etc. Baseret på, hvad Ole Stig Johannesen har kunnet grave frem på research-siden fra tidsskrifter, aviser og arkiver. Det højner bogens læseværdi markant, at der varieres på denne måde.
Om fotosiden kan det kun siges, at den som alle de andre rederibøger fra forfatterens hånd er excellent. Med sikker hånd har han fået vel noget nær de bedste billeder af hvert skib fundet frem og præsenteret. En nydelse for skibselskere -skulle denne anmelder mene.
For bogtekniske detaljer; se ”Aktuelle Maritime Bøger” på modstående side.
BREAKING