For 25. gang kan man som maritim kalender-kender nu erhverve sig årets produktion fra Sønderborg. Det er naturligvis tidligere havnechef på de kanter Lass Andersen, der har ført penslen på de malerier, der er over-ført til glitterpapir – og med de rette månedsdatoer at hitte nedenfor.
Men det er måske sidste gang, der sendes en Lass Andersen-kalender ud, fortæller ophavsmanden selv til Logbogen. Helbredet er ikke som det var, da det var bedre, og det er faktisk noget ringe, som han så nogenlunde udtrykker det.
Men så længe øjnene kan se og højre hånd fatte en pensel, kan der da stadigt arbejdes lidt, så nu man jo se, som han tilføjer.
Og det er for en garvet Lass Andersen-kalender kender svært at se, at der skulle være noget galt med male-revner i hvert fald. Stilen er som den altid har været og kvaliteten bestemt ikke ringere end tidligere års produktion.
Som altid veksler Lass Andersen mellem tid og sted og gerne med ret frit løb for fantasien, selv om det ofte er gamle fotos etc., der danner forlæg for malerierne. Men fordi man holder et foto af gamle ’Nella Dan’ – apropos nedenstående anmeldelse – i hånden kan man jo frit vælge hvor man sætte den i ramme – så at sige.
Nu er så maleriet af netop ’Nella Dan’ (december) henlagt til Syd Georgien på Sydpolen, så det er jo ganske i tråd med skibets kommen og gåen før det triste forlis i 1987. Men om de rigtigt gamle ØK-sejlere ’Fionia’ og ’Jutlandia’ nogensinde har lagt bag ved bag i Sønderborg…?
Men lad det ligge. Flot er det og med alt fra lodsbåde, sejlskibe, fiskekuttere, Danmarkshistoriens største forlis, osv. at se på. Og så Lass Andersen sans for havvejr. Det lader sig se.
Interesserede kan se mere via Søfarts hjemmeside – www.soefart.dk.
Boganmeldelse
Og så var det bogen om ’Nella Dan’, Eller for at være helt korrekt – den danske oversættelse af den australske forfatter Favel Parrett’s skønlitterære version af, hvad der kunne være foregået engang omkring skibet.
Ikke kun på skibet men også i land hos en lille australsk familie på Tasmanien, der knytter bånd til skibet og nogle af besætningens medlemmer.
Når romanen er skrevet af en australier hænger det sammen med, at ’Nella Dan’ gennem så mange år sejlede på charter for den australske regering hver dansk vinter – og australsk sommer. Tur efter tur til Sydpolen med forsyninger til de derværende australske forskningsstationer. Så mange, at de samlede bedrifter aldrig har været overgået siden faktisk.
Der er tale om et roman-værk, og ikke en mere klinisk tilgang til ’Nella Dan’s virke og endelig skæbne med forliset på klippeknolden Macquarie Island.
Om man er til stilen eller ej er jo i sådanne tilfælde meget individuelt, men denne anmelder fandt den lige vel rørstrømsk.
Men det sagt, så får man mellem linjerne også mange atypiske og anderledes indtryk af, hvad det var for et skib, og hvad det var for folk, der mønstrede skibede og ofte sejlede med det år ud og år ind.
Som det præciseres i nogle af de citater, Favel Parrett har taget med via interviews med tidligere besætnings-medlemmer fremgår det bl.a. tydeligt, at ’Nella Dan’ var meget mere end et skib. Det var et af de skibe, man kunne knytte nærmest familiære bånd til. Og det i sig selv er da bestemt en oplevelse, det er værd at læse om.Dem er der ikke så mange af mere. Den slags skibe…Og så skal det lige med, at den danske udgave præsenteres ved en reception 19. november hos Skibsingeniørfirmaet Knud E. Hansen i samarbejde med den ny-startede forening ”Friends of Nella Dan”.
Men det er måske sidste gang, der sendes en Lass Andersen-kalender ud, fortæller ophavsmanden selv til Logbogen. Helbredet er ikke som det var, da det var bedre, og det er faktisk noget ringe, som han så nogenlunde udtrykker det.
Men så længe øjnene kan se og højre hånd fatte en pensel, kan der da stadigt arbejdes lidt, så nu man jo se, som han tilføjer.
Og det er for en garvet Lass Andersen-kalender kender svært at se, at der skulle være noget galt med male-revner i hvert fald. Stilen er som den altid har været og kvaliteten bestemt ikke ringere end tidligere års produktion.
Som altid veksler Lass Andersen mellem tid og sted og gerne med ret frit løb for fantasien, selv om det ofte er gamle fotos etc., der danner forlæg for malerierne. Men fordi man holder et foto af gamle ’Nella Dan’ – apropos nedenstående anmeldelse – i hånden kan man jo frit vælge hvor man sætte den i ramme – så at sige.
Nu er så maleriet af netop ’Nella Dan’ (december) henlagt til Syd Georgien på Sydpolen, så det er jo ganske i tråd med skibets kommen og gåen før det triste forlis i 1987. Men om de rigtigt gamle ØK-sejlere ’Fionia’ og ’Jutlandia’ nogensinde har lagt bag ved bag i Sønderborg…?
Men lad det ligge. Flot er det og med alt fra lodsbåde, sejlskibe, fiskekuttere, Danmarkshistoriens største forlis, osv. at se på. Og så Lass Andersen sans for havvejr. Det lader sig se.
Interesserede kan se mere via Søfarts hjemmeside – www.soefart.dk.
Boganmeldelse
Og så var det bogen om ’Nella Dan’, Eller for at være helt korrekt – den danske oversættelse af den australske forfatter Favel Parrett’s skønlitterære version af, hvad der kunne være foregået engang omkring skibet.
Ikke kun på skibet men også i land hos en lille australsk familie på Tasmanien, der knytter bånd til skibet og nogle af besætningens medlemmer.
Når romanen er skrevet af en australier hænger det sammen med, at ’Nella Dan’ gennem så mange år sejlede på charter for den australske regering hver dansk vinter – og australsk sommer. Tur efter tur til Sydpolen med forsyninger til de derværende australske forskningsstationer. Så mange, at de samlede bedrifter aldrig har været overgået siden faktisk.
Der er tale om et roman-værk, og ikke en mere klinisk tilgang til ’Nella Dan’s virke og endelig skæbne med forliset på klippeknolden Macquarie Island.
Om man er til stilen eller ej er jo i sådanne tilfælde meget individuelt, men denne anmelder fandt den lige vel rørstrømsk.
Men det sagt, så får man mellem linjerne også mange atypiske og anderledes indtryk af, hvad det var for et skib, og hvad det var for folk, der mønstrede skibede og ofte sejlede med det år ud og år ind.
Som det præciseres i nogle af de citater, Favel Parrett har taget med via interviews med tidligere besætnings-medlemmer fremgår det bl.a. tydeligt, at ’Nella Dan’ var meget mere end et skib. Det var et af de skibe, man kunne knytte nærmest familiære bånd til. Og det i sig selv er da bestemt en oplevelse, det er værd at læse om.Dem er der ikke så mange af mere. Den slags skibe…Og så skal det lige med, at den danske udgave præsenteres ved en reception 19. november hos Skibsingeniørfirmaet Knud E. Hansen i samarbejde med den ny-startede forening ”Friends of Nella Dan”.
BREAKING