Karstensens Skibsværft leverede før påske nybygningen 'Ruth' – en 87,8 meter snurper/trawler til Rederiet Ruth A/S i Hirtshals. Som med værftets øvrige ordrebog af store erhvervsfiskefartøjer, der i øjeblikket tæller fartøjer til redere i Irland, Skotland og Danmark, er også den aktuelle nybygning af eget design.
Ifølge både værft og reder repræsenterer den seneste store Skagens-nybygning en verdensrekord inden for segmentet af de store trawlere. 'Ruth' er således verdens første pelagiske trawler, der er udrustet med to trawl, hvilket følgelig også har krævet en øgning af den bagvedliggende produktionslinje af trawlwincher, nettromler og pumpestationer.
Sammenlignet med moderne tonnage i handelsflåden er de store trawlernybygninger i dag meget komplekse og avancerede skibe. Ikke mindst på fremdrivningssiden og i apteringen. På fremdrivningssiden kan en moderne trawler sammenlignes med tonnage i offshore-segmentet, hvor meget fleksible, typisk dieselelektriske maskinerier er standarden.
 
Premiere på common rail
'Ruth' er dog udstyret med et dieselmekanisk maskineri, om end i en meget fleksibel konfiguration fra den 4.800 kW store MAN 8L32/44 CR-hovedmotor. CR står for common rail-brændstofindsprøjtning, som også skulle være en debut – i hvert fald i den danske fiskeriflåde. Fleksibiliteten sikres bl.a. ved hjælp af PTO (power take off) fra hovedgearet, beregnet på skibets primære strømforsyning via akselgeneratoren.
Typisk vil der ikke være behov for fuldt output på fremdriften samtidigt med, at wincherne skal køres på fuldkraft, hvorved hovedmotoren i stedet kan kobles ind til dette formål. Dermed er der i princippet ikke brug for hjælpemaskineriet under normal drift.
Omvendt kan akselgeneratoren også anvendes som elektromotor ved hjælp af PTI (power take in), hvorved den med strøm fra de tre 1.000 kW hjælpemotorer kan booste fremdrivningen med ekstra 2.000 kW. Eksempelvis for at øge fartøjets pæletræk under en trawl-operation.
  
Ud over de normale store strømforbrugere, ikke mindst skibets RSW (køleanlæg) til lasten, hydraulik og thrustere, introducerer 'Ruth' også for første gang elektrisk drevne wincher på en dansk fiskerinybygning. Noget, der forventes at bidrage positivt til arbejdsmiljøet om bord, da støjniveauet reduceres væsentligt i forhold til hydrauliske wincher.
Læs også: