”Vi har naturligvis en plan B, da muligheden for, at vi ikke vandt, jo hele tiden har været til stede. Men lige nu er det for tidligt at melde noget ud omkring den,” lyder det fra Danske Færgers adm. direktør, John Steen-Mikkelsen, til Søfart. Tirsdag 10. maj stod det klart, at Danske Færger fra efteråret 2018 skal give stafetten på den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm videre til Mols-Linien.
Den nye kommende 10-årige kontrakt blev udbudt med et fast årligt samlet beløb fra staten på 309 mio. kroner. Altså skulle de bydende rederier ikke konkurrere på det lavest mulige statstilskud, de skulle i stedet dyste om at levere den største gennemsnitlige billetpris-reduktion på de dyreste billetter. Her lykkedes det Mols-Linien at stille med en syv procent større reduktion end Danske Færger. De to rederiers reduktionsbud lyder henholdsvis på 51,1 og 44 procent.
Det har ikke været muligt at få en yderligere kommentar fra det tabende rederi. Danske Færger bygger på det gamle statsrederi Bornholmstrafikken og senere på selskabet Nordic Ferry Service, som blev etableret fifty-fifty mellem staten, inklusive Scandlines Sydfynske, og Clipper Group. Danske Færger har fortsat sit hovedkvarter i Rønne, hvorfra der, ud over ruterne til Bornholm, også drives øvrige fire danske indenrigsruter. Tre af disse ligeledes på offentlige koncessioner.
Sparsomme udmeldinger
Søfart erfarer, at nyheden om, at Aarhus-rederiet Mols-Linien om mindre end to et halvt år skal forestå den bornholmske færgebetjening, har skabt en del usikkerhed hos medarbejderne hos Danske Færger og på øen som helhed – ikke mindst i forhold til antallet af fremtidige lokale arbejdspladser. Fra Danske Færger understreges det dog, at rederiet fortsat har tre højsæsoner foran sig på Østersøen, hvor det fulde fokus vil være på at løfte opgaven til gavn for Bornholm og det øvrige Danmark.
Det har ikke været muligt at stille en række uddybende spørgsmål til den vindende part omkring, hvordan Mols-Linien konkret planlægger at udføre færgebetjeningen af Bornholm. Ved deadline fredag formiddag havde Mols-Linien alene meddelt sig via en enkelt pressemeddelelse, ligesom rederiets adm. direktør, Søren Jespersen, kun havde kredset omkring de allerede kendte detaljer i de få interviews, han havde givet til medierne.
Indtil videre har Mols-Linien meddelt, at de stiller med to hurtigfærger til Rønne-Ystad samt en nybygget ro/pax-færge til Rønne-Køge for at opfylde besejlingskravene i kontrakten. Endelig har Mols-Linien ligeledes meddelt, at de vil fortsætte driften af ruten mellem Rønne og Sassnitz, som aldrig har været en del af kontrakten med staten, men som anses som vigtig for det bornholmske turisterhverv.
Synergi mellem Kattegat og Østersøen
Summen af de sparsomme oplysninger levner en teoretisk mulighed for, at Mols-Linien vil tilbyde at overtage Danske Færgers to nuværende hurtigfærger på Ystad-ruten: 'Leonora Christina' fra 2011 og den 11 år ældre 'Villum Clausen'. Men da Mols-Liniens eksisterende operation på Kattegat alene baserer sig på InCat-hurtigfærger, en anden type end Danske Færgers to såkaldte Austal-hurtigfærger, er sandsynligheden for dette scenario næppe ret stor.
En stor del af Mols-Liniens kalkule bag det vindende bud må antages at være at opnå en størst mulig operativ synergi i kerneforretningen efter 2018 – altså driften af en Kattegat- og en Østersørute baseret på hurtigfærger. Derfor er det mest sandsynligt, at de to kommende hurtigfærger til Ystad-ruten bliver af InCat-typen.
Mols-Linien opererer i dag tre InCat-hurtigfærger: en ejet 800 passagerer stor 91-meters-katamaran samt to 1.200 passagerer bareboat-chartrede 112 meter katamaraner. En tredje af den sidstnævnte type er bestilt hos InCat i Australien til levering til Mols-Linien i 2017. Også denne tages ind via en leasing/bareboat-aftale med byggeværftet.
Spørgsmålet om tonnage
Om Mols-Linien vælger at bestille en fjerde stor InCat-færge af samme type, efter at Bornholmerkontrakten er i hus, vil den kommende tid vise. Siden den sidste bestilling tilbage i efteråret 2015 er InCats produktionskapacitet imidlertid blevet yderligere besat af en serie på seks mindre nybygninger til Sydney Harbour med levering frem til udgangen af 2017.
Alternativt kan Mols-Linien gå ud i second hand-markedet efter et af de to konventionelt drevne søsterskibe, der eksisterer globalt i InCats 112 meter-serie.
Med færgeoperatøransvaret på Bornholm følger også en tilbagevenden for Mols-Linien til ro/pax-segmentet, som rederiet ellers forlod i 2011, da dets to ro/pax-færger 'Maren Mols' og 'Mette Mols' blev solgt til tyske FRS. Her har Mols-Linien allerede bekræftet, at der bliver tale om en nybygning. Derfor må det antages, at der allerede foreligger et basic design, som et værft har givet tilsagn ud fra, om at kunne levere inden driftsstart 1. september 2018.
God tid til nybygning
I princippet det samme setup, men med en langt mindre stram tidsplan, end da Køge-rutens nuværende ro/pax-færge 'Hammerodde' sammen med et søsterskib blev kontraheret tæt op ad en tidligere kontraktstart.
Indeholdt i de årlige 309 mio. kroners statstilskud er der ved en senere politisk tillægsaftale øremærket årligt 30 mio. kroner til sikring af en konventionel erstatningsfærge. Erstatningsfærgen er i den igangværende kontrakt den 38 år gamle natfærge 'Povl Anker', som Danske Færger også anvender på Sassnitz-ruten sammen med 'Hammerodde', når denne ligger over i Rønne mellem afgangene til Køge. Hvad Mols-Linien vælger af konventionel tonnage til denne forpligtigelse vil den kommende tid også vise.
Læs også:
Den nye kommende 10-årige kontrakt blev udbudt med et fast årligt samlet beløb fra staten på 309 mio. kroner. Altså skulle de bydende rederier ikke konkurrere på det lavest mulige statstilskud, de skulle i stedet dyste om at levere den største gennemsnitlige billetpris-reduktion på de dyreste billetter. Her lykkedes det Mols-Linien at stille med en syv procent større reduktion end Danske Færger. De to rederiers reduktionsbud lyder henholdsvis på 51,1 og 44 procent.
Det har ikke været muligt at få en yderligere kommentar fra det tabende rederi. Danske Færger bygger på det gamle statsrederi Bornholmstrafikken og senere på selskabet Nordic Ferry Service, som blev etableret fifty-fifty mellem staten, inklusive Scandlines Sydfynske, og Clipper Group. Danske Færger har fortsat sit hovedkvarter i Rønne, hvorfra der, ud over ruterne til Bornholm, også drives øvrige fire danske indenrigsruter. Tre af disse ligeledes på offentlige koncessioner.
Sparsomme udmeldinger
Søfart erfarer, at nyheden om, at Aarhus-rederiet Mols-Linien om mindre end to et halvt år skal forestå den bornholmske færgebetjening, har skabt en del usikkerhed hos medarbejderne hos Danske Færger og på øen som helhed – ikke mindst i forhold til antallet af fremtidige lokale arbejdspladser. Fra Danske Færger understreges det dog, at rederiet fortsat har tre højsæsoner foran sig på Østersøen, hvor det fulde fokus vil være på at løfte opgaven til gavn for Bornholm og det øvrige Danmark.
Det har ikke været muligt at stille en række uddybende spørgsmål til den vindende part omkring, hvordan Mols-Linien konkret planlægger at udføre færgebetjeningen af Bornholm. Ved deadline fredag formiddag havde Mols-Linien alene meddelt sig via en enkelt pressemeddelelse, ligesom rederiets adm. direktør, Søren Jespersen, kun havde kredset omkring de allerede kendte detaljer i de få interviews, han havde givet til medierne.
Indtil videre har Mols-Linien meddelt, at de stiller med to hurtigfærger til Rønne-Ystad samt en nybygget ro/pax-færge til Rønne-Køge for at opfylde besejlingskravene i kontrakten. Endelig har Mols-Linien ligeledes meddelt, at de vil fortsætte driften af ruten mellem Rønne og Sassnitz, som aldrig har været en del af kontrakten med staten, men som anses som vigtig for det bornholmske turisterhverv.
Synergi mellem Kattegat og Østersøen
Summen af de sparsomme oplysninger levner en teoretisk mulighed for, at Mols-Linien vil tilbyde at overtage Danske Færgers to nuværende hurtigfærger på Ystad-ruten: 'Leonora Christina' fra 2011 og den 11 år ældre 'Villum Clausen'. Men da Mols-Liniens eksisterende operation på Kattegat alene baserer sig på InCat-hurtigfærger, en anden type end Danske Færgers to såkaldte Austal-hurtigfærger, er sandsynligheden for dette scenario næppe ret stor.
En stor del af Mols-Liniens kalkule bag det vindende bud må antages at være at opnå en størst mulig operativ synergi i kerneforretningen efter 2018 – altså driften af en Kattegat- og en Østersørute baseret på hurtigfærger. Derfor er det mest sandsynligt, at de to kommende hurtigfærger til Ystad-ruten bliver af InCat-typen.
Mols-Linien opererer i dag tre InCat-hurtigfærger: en ejet 800 passagerer stor 91-meters-katamaran samt to 1.200 passagerer bareboat-chartrede 112 meter katamaraner. En tredje af den sidstnævnte type er bestilt hos InCat i Australien til levering til Mols-Linien i 2017. Også denne tages ind via en leasing/bareboat-aftale med byggeværftet.
Spørgsmålet om tonnage
Om Mols-Linien vælger at bestille en fjerde stor InCat-færge af samme type, efter at Bornholmerkontrakten er i hus, vil den kommende tid vise. Siden den sidste bestilling tilbage i efteråret 2015 er InCats produktionskapacitet imidlertid blevet yderligere besat af en serie på seks mindre nybygninger til Sydney Harbour med levering frem til udgangen af 2017.
Alternativt kan Mols-Linien gå ud i second hand-markedet efter et af de to konventionelt drevne søsterskibe, der eksisterer globalt i InCats 112 meter-serie.
Med færgeoperatøransvaret på Bornholm følger også en tilbagevenden for Mols-Linien til ro/pax-segmentet, som rederiet ellers forlod i 2011, da dets to ro/pax-færger 'Maren Mols' og 'Mette Mols' blev solgt til tyske FRS. Her har Mols-Linien allerede bekræftet, at der bliver tale om en nybygning. Derfor må det antages, at der allerede foreligger et basic design, som et værft har givet tilsagn ud fra, om at kunne levere inden driftsstart 1. september 2018.
God tid til nybygning
I princippet det samme setup, men med en langt mindre stram tidsplan, end da Køge-rutens nuværende ro/pax-færge 'Hammerodde' sammen med et søsterskib blev kontraheret tæt op ad en tidligere kontraktstart.
Indeholdt i de årlige 309 mio. kroners statstilskud er der ved en senere politisk tillægsaftale øremærket årligt 30 mio. kroner til sikring af en konventionel erstatningsfærge. Erstatningsfærgen er i den igangværende kontrakt den 38 år gamle natfærge 'Povl Anker', som Danske Færger også anvender på Sassnitz-ruten sammen med 'Hammerodde', når denne ligger over i Rønne mellem afgangene til Køge. Hvad Mols-Linien vælger af konventionel tonnage til denne forpligtigelse vil den kommende tid også vise.
Læs også:
BREAKING