TORM har udpeget Simon Mackenzie Smith som ny formand for selskabets bestyrelse og dermed afløser for Chris Boehringer.
Det oplyser TORM i en pressemeddelelse.
Den planlagte overgang markerer et fortsat strategisk fokus på at styrke selskabets position og sikre langsigtet værdiskabelse for både kunder og aktionærer.
Boehringer, som har været formand siden 2015, fortsætter som bestyrelsesmedlem.
- Det har været en fornøjelse og en ære at tjene som formand for TORM. Under denne periode har TORM opnået betydelig langsigtet værdiskabelse for vores aktionærer, og jeg er overbevist om, at de kompetencer, Simon Mackenzie Smith bringer med sig, vil støtte den fortsatte udvikling af TORM, udtaler Chris Boehringer
Den nye formand, Simon Mackenzie Smith, kommer med 35 års erfaring fra corporate finance og investment banking, senest som Chair of Corporate and Investment Banking UK and Ireland hos Bank of America Merrill Lynch.
- Jeg er beæret over at blive en del af TORM og ser frem til at styrke selskabets position yderligere. Sammen vil vi fokusere på at levere langsigtet værdi for vores kunder og aktionærer," udtaler Simon Mackenzie Smith.
Den nye bestyrelsesformand var en betingelse for Hafnias køb af 14,45 procent af TORM fra storaktionæren Oaktree.
Selv skriver Torm skriver i meddelelsen at udnævnelsen sker i en periode med fortsat fokus på vækst og robust drift i TORM, hvor bestyrelsens sammensætning spiller en central rolle i at understøtte den strategiske retning.
Mackenzie Smith tilfører erfaring fra internationale energiselskaber og asset-intensive industrier, hvilket forventes at styrke TORMs markedsposition yderligere.