Hafnia - et af verdens største produkttankrederier - har indgået en foreløbig aftale om at overtage 14,45 pct. af konkurrenten Torm, med Torms amerikanske storaktionær, Oaktree Capital Management.
Det oplyser Hafnia i en meddelelse.
Prisen for de godt 14,1 mio. A-aktier i Torm er aftalt til 311,4 mio. dollar (2.129 mio. kr.) svarende til en fast pris på 22 dollar pr. aktie.