23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Kapital til Hollands vindskibspionér - kendt fra danske Tern Tank-skibe

Japanske Nissen Kaiun investerer i Econowind, der står bag de vingelignende Ventofoils – allerede installeret på skibe fra blandt andre danske Tern Tank

Det japanske rederi Nissen Kaiun er blevet aktionær i det hollandske selskab Econowind, som har udviklet det vingelignende vindassisterede fremdriftssystem Ventofoil. 

Econowinds sejl er installeret på over 130 skibe globalt – fra regional fragt til oceangående ruter.

Det skriver mediet Splash247.

- Econowind har en velafprøvet løsning for vindassisteret fremdrift. Som en af markedets frontløbere leverer de dokumenteret teknologi. Bæredygtighed er en topprioritet for Nissen Kaiun, og vi ser nu på at installere de store Ventofoils på vores egne skibe, udtaler en talsperson for rederiet til Splash247

Ifølge Econowind vil partnerskabet understøtte udviklingen af større Ventofoils til oceangående skibe og samtidig åbne døren til en bredere udrulning i Asien. 

 - Nissen Kaiun er den perfekte partner med et stort netværk i Japan og det øvrige Asien. Med dem som aktionær kan vi udvide vores fodaftryk og accelerere udviklingen af større enheder, siger Daan Koornneef. 

230 skibe med WAPS inden 2027 

Også andre japanske rederier investerer i vindteknologi. Mitsui OSK Lines har gennem et årti udviklet hard sail-løsninger, mens Kawasaki Kisen Kaisha satser på kite-teknologi i stor skala.

Ifølge den internationale vindskibsorganisation, International Windship Association, er interessen fra rederier og værfter markant stigende. 

- Sektoren forbereder sig på hurtig skalering. Vi forventer omkring 100 skibe globalt med vindassisterede fremdriftssystemer (WAPS) ved udgangen af 2025. Med over 130 yderligere installationer under bygning, bestilling eller annoncering er en fordobling af det samlede antal installation i løbet af 2026 sandsynlig, udtaler organisationens generalsekretær Gavin Allwright. 

BREAKING
{{ article.headline }}
0.048