Stena Line barsler med opkøb: Vil sidde tungere på Østersøen

Stena Line styrker endnu en gang tilstedeværelsen i Østersøen.

Den svenske rederigigant har planer om at købe alle aktier i havneoperatøren Terrabalt, der har aktiviteter i den lettiske havn Liepaja. 

Dermed vil Stena Line styrke sin rolle som havneoperatør, idet rederiet i forvejen sidder på havneoperationerne i Letlands næststørste havn, Ventspils. Desuden ejer Stena Line størstedelen af havneoperatøren KBP (Karlskrona Baltic Port).

Handlen afventer lige nu konkurrencemyndighedernes godkendelse, og i mellemtiden bliver havneoperationern drevet af den nuværende ejer.

Ro/ro, bulk og stykgods

Ved at overtage Terrabalt får Stena Line driften af ro/ro-, bulk- og stykgodsterminalen i Liepaja, landets tredjestørste havn. Liepaja havn drives inden for rammerne af Liepāja Special Economic Zone (SEZ), en frihandelszone etableret i 1997, som omfatter havnen, industriområdet og lufthavnen. 

Stena Line driver i dag ruten Liepaja–Travemünde med to skibe.

- Med dette opkøb styrker vi vores egen position og sikrer de fremtidige rammer for vores kunder i regionen. Vi ser frem til at udvikle havnen og dens infrastruktur til sikre og højkvalitets operationer, lyder det fra Niclas Mårtensson, CEO i Stena Line. 

- Vores investering i Liepaja betyder, at vi fortsætter med at være en langsigtet partner for Letland og bidrager til den fortsatte udvikling af landets konkurrenceevne og vækst, tilføjer han. 

Opkøbet af havneoperatøren er underlagt godkendelse fra den lettiske konkurrencemyndighed og andre institutioner. Indtil godkendelsen er på plads, vil de nuværende ejere fortsætte driften af terminalerne.

Netværk i Østersøen

Det er ikke ugens første nyhed om Stena Line og Østersøen. 

Mandag kom det frem, at rederiet havde vundet en syvårig kontrakt og dermed kan forlænge sit 30-årige virke som færgeoperatør på ruten Karlskrona og Gdynia. 

For Stena Line tror på, at Østersø-markedet byder på vækst.

- Vi tror på en fremtid med fremgang for Østersøregionen, hvor investeringer i infrastruktur og øget samarbejde mellem landene er nøglen til at styrke handel og robusthed i hele regionen, lyder det fra direktøren.