23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

'Strategisk sejr': Rederi vinder ny kontrakt over Østersøen

Stena Line har vundet et udbud og fortsætter årelang færgedriften over det vigtige fragtmarked

Syv år mere.

Så længe skal Stena Line sejle ruten mellem Karlskrona og Gdynia. Helt præcist mellem 2026 og 2032.

Det står klart efter, at rederiet er kommet sejrrigt ud af en udbudsrunde, der blev sat i gang i sommer af Port of Gdynia. 

Det bliver business as usual for rederiet, som har haft ruten de seneste 30 år. 

Det fremgår af en pressemeddelelse. 

– Udbuddets udfald sikrer kontinuiteten i vores Gdynia–Karlskrona-service, som er blandt de vigtigste færgeforbindelser i Østersøen. Ruten har desuden status som en såkaldt Motorway of the Sea i EU’s transportnetværk. 

- Aftalen bekræfter vores og havnens fælles engagement i langsigtet udvikling, investeringsstabilitet og bæredygtig skibsfart i regionen, siger Marek Kiersnowski, Trade Director for ruten, og kalder aftalen "en strategisk sejr". 

Opgraderinger på vej

Under den nye kontrakt planlægger Stena Line en række tiltag, der skal fremtidssikre ruten. Blandt andet 24/7 håndtering af gods, automatiserede drop & collect-systemer samt hybrid-elektrificering af færgedriften.

– Vores fortsatte tilstedeværelse i Gdynia giver mulighed for at udvikle terminalen som et moderne, miljøvenligt og integreret logistikknudepunkt. Samtidig bekræfter vi vores langsigtede engagement i innovation, bæredygtighed og pålidelige tjenester til både passagerer og fragtkunder, siger Stena Lines koncernchef Niclas Mårtensson.

Fakta: Stena Line på Karlskrona-Gdynia

  • Stena Line har været færgeoperatør på ruten siden 1995.
  • I den periode har selskabet transporteret mere end 12 millioner passagerer og 2,5 millioner fragtenheder.
  • I dag betjenes ruten af tre skibe – herunder to moderne 240 meter lange E-Flexer-færger. 
  • I juni 2022 flyttede Stena Line sine aktiviteter til den nye Public Ferry Terminal i Gdynia.

Kapacitet over Østersøen

Det er ikke eneste nyhed fra Østersøen.

I slutningen af august offentliggjorde DFDS, at rederiet havde indgået en space charter aftale med tyske TT-Lines på tre Østersø-ruter.

Begge rederier opererer i området i dag, men nu kan samarbejdet sikre højere frekvens på afgange og adgang til mere kapacitet. 

Konkret betyder aftalen højere frekvens på den kombinerede fragt- og passagerrute (ro/pax) Karlshamn-Klaipeda, som begge parter opererer i dag. 

Aftalen giver desuden DFDS adgang til kapacitet på to TT Line-ruter: Klaipeda-Trelleborg og Klaipeda-Travemünde.

Aftalen træder i kraft fra oktober måned. 

DFDS råder i dag over to ro/pax-færger på Karlshamn–Klaipėda og yderligere fire færger på ruter i Østersøen, der forbinder Tyskland og Sverige, Sverige og Estland samt Danmark og Litauen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.062