23948sdkhjf

Øresundslinjen er et enkelt skybrud fra million-milepæl

Årets sommertrafik matcher rejseiveren efter corona-pandemien

Øresundslinjen melder om en travl sommer.

Den vigtige rejsemåned, juli, var blot et enkelt skybrud fra at runde en million passagerer. I alt var der 995.522 passagerer med mellem Helsingør og Helsingborg i juli.

Vejret spiller nemlig ind, når og hvis passagerer vil booke en hurtig tur til Sverige forklarer rederiets direktør. 

- Vi kan tydeligt se, at vejret påvirker interessen, især hos de gående passagerer, der gerne vil tage en spontan tur til Sverige. Så bare et enkelt skybrud mindre, så havde vi rundet en million passagerer den måned, siger Molslinjens CEO, Kristian Durhuus skråsikkert.

Ikke siden sommeren 2022 lige efter corona har der været så mange med færgerne. Dengang rejste 1.034.757 passagerer med, mens der sidste år i juli var 977.346 passagerer med.

Vi kan konstatere, at vores anstrengelser begynder at bære frugt Kristian Durhuus, adm. dir. i Molslinjen

Der er både de gående og kørende passagerer, der fylder i juli-tallene, der hver øger med godt 9.000 passagerer i forhold til året før. 

Antallet af personbiler steg med fire procent til 158.764, der er det højeste antal siden 2022.

Konkurrent til Øresundsbroen

Siden åbningen af Øresundsbroen i år 2000 har færgeruten mellem Helsingør og Helsingborg mistet cirka to millioner årlige passagerer. 

Siden Molslinjen overtog driften af ruten i 2023 under navnet Øresundslinjen, har selskabet blandt andet investeret i digitalisering og en ny billetstruktur med dynamiske priser, der skal lokke kunderne til. 

Det har Sjællandske Nyheder tidligere berettet. 

Desuden fokuserer rederiet på at tiltrække bilister og pendlere med, at de kan spare 48 kilometer ved at vælge færgeruten frem for broen.

Og måske virker det. I 2023 rejste 6.133.000 passagerer med Øresundslinjen, og det tal steg sidste år til 6.187.000 rejsende.

I de første seks måneder af 2025 har Øresundslinjens færger mellem Helsingør og Helsingborg sejlet 2.790.079 passagerer over - det var vel at mærke inden juli blev opgjort. 

Og direktøren er godt tilfreds med udviklingen.

- Nu kan vi konstatere, at vores anstrengelser begynder at bære frugt, siger Molslinjens administrerende direktør, Kristian Durhuus.

I de første seks måneder af 2024 tog 2.738.880 passagerer turen over Øresund. Væksten tæller altså 51.200 passagerer eller knap to pct. 

Udviklingen giver direktøren forhåbninger om mere vækst fremadrettet.

- Vi har digitaliseret og skabt en mere enkel billetstruktur, og vi har renoveret vores færger og skabt helt nye restaurant-koncepter – det kvitterer de rejsende for, fortæller Kristian Durhuus, som også gerne havde set antallet af biler stige lidt mere.

- Vi mangler få hundrede biler, så det har været en målfoto-afgørelse på, om vi også på biler kunne melde om fremgang for halvåret, konstaterer Kristian Durhuus.

Læs også:

To pct. vækst i passagertallet: Direktøren er sulten efter mere

To millioner færre: Færgerute over Øresund kæmper med faldende passagertal

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078