Ove Skous D-serie – Hvad skete der med skibene?
Vi er 50 år tilbage i tiden, men Dorte Skou og hendes syv identiske søstre er stadig omgærdet af nostalgi.
Ikke blot i Danmark men også ude i verden. Der er stadig folk i live, som enten har sejlet med dem eller haft med dem at gøre.
Jeg er en af de sidstnævnte, om end kun i to år, da jeg var rederielev hos Ove Skou. De, der først er kommet til efter containeriseringen, kan såmænd også have godt af at se, hvordan skibe så ud, da de var smukkest.
De var hvide som svaner – og det blev Skous skibe jo kaldt - selv om det egentlig gjaldt en lidt ældre serie med midtskibs overbygning. D-skibene, som blev kontraheret ad fire omgange mellem 1966-70 på rederens yndlingsværft i Helsingør. De blev leveret mellem 1968-74 og var de sidste stykgodsskibe bygget på dansk værft til dansk reder og også de sidste under dansk flag overhovedet.
Onde tunger sagde allerede ved leveringen, at de var forældede, og det var ikke helt forkert. Men hr. Ove Skou gik ikke på kompromis med udseendet, hverken ud- eller indvendigt. Der blev brugt ekstra penge på mahogni og messing i apteringen, hvor der også på D-skibene var fire passager-kahytter samt rederkahyt. Selv mandskabskamrene var fine.
Konservativt, men klassisk
Skibene havde stadig kun A-master med bomme. Ikke engang en elektrisk kran her og der, som andre rederiers sidste cargolinere havde allerede fra 1960erne. F.eks. ØKs A-skibe ('Aranya' m.fl.) og Mærsks syv C-skibe ('Cecilie Mærsk' m.fl.). De var på 14.000 TDV som lukkede shelter-deckere.
Uanset at de var et meget konservativt design – den sidste, Dolly Skou, var ved afleveringen i 1974 måske den mest klassiske nybygning i hele verden det år – var de dog stadig populære hos linjerederier i Sydamerika og hos nogle af de europæiske med fart på havne, hvor container-terminaler og gantry-kraner kun var en fremtidsudsigt.
De tjente på time-charter op til 8.000 dollars om dagen, og 6-7.000 var ikke ualmindeligt, da jeg var i rederiet fra 1979-81. Da jeg derefter kom til Torm Lines havde vi således 'Dagmar Skou' på charter til ruten USA-Vestafrika. Det var kun for en kortere periode, så Torms skorstensmærke kom ikke på, men ellers var der længere time-charters, som resulterede i, at skibene gennem årene havde talrige forskellige charter-skorstensmærker.
Ove Skou døde i 1974, samme år som 'Dolly' blev leveret, og selv om der var god gang i rederiet i de næste 10 år, var det også klart, at det ikke fulgte med tiden. De fleste skibe var solgt, herunder seks af D-serien, da det blev fusioneret med Tschudi og Eitzen i 1990 i selskabet SITE, og det sidste blev solgt i 1995.
Dermed var det slut med rederiet, som var dannet i 1935 og i 1970erne var Danmarks 3. største på tons dødvægt.
I næste nummer kommer der flere detaljer om, hvad der videre skete med skibene, men her under billederne er der en forsmag for tre af dem, med årstal og de nye navne.
