Satellit skal patruljere Arktis fra rummet

I nordisk mytologi er Bifrost navnet på regnbuen, der opfattes som gudernes vej fra Asgård til Midgård - fra himlen til Jorden.
Den rejse har mikrosatellitten med samme navn foretaget søndag, hvor den efter planen blev sendt i kredsløb om Jorden.
Det er første gang, at en satellit specifikt sendes i kredsløb med henblik på at overvåge Grønland og Arktis.
Projektet har været syv år undervejs.
Bag Bifrost står oprindeligt virksomheden Space Inventor. Siden har Terma, Gatehouse SatCom, DTU og svenske Unibap Space Solutions tilsluttet sig.
Bifrost skal overvåge de danske arktiske farvande omkring Grønland. Det sker ved hjælp af sensorer og kunstig intelligens, som kan se radarsignaler fra skibe, der sejler i området.
Det forklarer stifter af og administrerende direktør i Space Inventor Karl Kaas.
- Satellitten skal som det første aktiv i det område være med til at sikre, at der ikke sejler skibe igennem Arktis, som ikke har lov til at være der, lyder det.
Satellitten er en forløber for, hvad Karl Kaas håber kan blive en større operationel flåde af satellitter.
Bifrost kan nemlig kun overvåge Arktis i ti minutter ad gangen, før den flyver videre med omkring 30.000 kilometer i timen.
Vurderingen er, at der skal omkring 20 satellitter til, hvis man vil have 24 timers realtidsovervågning af området.
Det vil koste en lille milliard kroner, forklarer Karl Kaas.
- Potentialet for Danmark er, at vi kan overholde vores pligt til at overvåge vores farvande.
- Derudover kan netværket udbygges med mere end skibsovervågning. Man kan også få et kommunikationssystem, der altid er oppe og ikke afhængigt af andre satellitter eller jordbaseret kommunikation. Man kan sikre, at Forsvaret kan kommunikere uden strøm på jordkloden, siger han.
Målet med Bifrost er dels overvågning, men også at studere og udvikle satellitteknologi med kunstig intelligens. Det forklarer generalløjtnant og chef for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Per Pugholm Olsen.
Bifrost kan nemlig - modsat traditionelle satellitter - behandle data direkte i rummet ved hjælp af kunstig intelligens.
- Blandt andet på grund af satellittens AI-behandlingskraft (kunstig intelligens, red.) kan vi nu demonstrere de nordiske landes evne til at udvise innovativ styrke i rumdomænet.
- Samtidig giver projektet os vigtig viden om muligheden for at overvåge Arktis fra rummet, udtaler han i en pressemeddelelse fra styrelsen.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) peger på netop rummet som et område, der i stigende grad kræver sikkerhedspolitisk opmærksomhed.
- Denne satellitopsendelse viser med al tydelighed, at der er muligheder i rumbaserede løsninger, som kan bidrage til både dansk og nordisk sikkerhed og forsvar.
- De her løsninger gør det muligt for os at holde øje med alle hjørner af rigsfællesskabet, og de vil bidrage med betydningsfuld viden til Forsvaret, lyder det i en pressemeddelelse.
Projektet har fået økonomisk støtte fra styrelser under de danske og svenske forsvarsministerier.
/ritzau/