23948sdkhjf

Nu kan færgen sejle: Kulhuse-færgen har fundet sin skipper

Planerne om at få færgen i drift i næste måned ser ud til at flaske sig

Kulhuse-færgen har fundet sin skipper.

Karl Soilberg Jensen, der er en del af lokalmiljøet omkring Kulhuse og desuden har årelang skippererfaring, har meldt sig under fanerne.

Dermed ser det ud til, at 'Columbus' kan komme ud at sejle inden alt for længe - måske allerede til den 1. juli. 

Det skriver TV2 Kosmopol.

Projekt med risiko

Færgen har ligget stille siden efteråret 2024, fordi manglende besætning har gjort sejladsen mellem Kulhuse og anløbsstedet Sølager.

Frederikssund Kommune sendte driften af den lille færge i udbud sidste sommer, men vi skulle helt frem til 28. maj i år, før der blev skrevet kontrakt med en ny operatør.

De nye kræfter, der skal skrive færgen, hedder Rune Bang Karstoft og Kenneth Rask Andersen. Og de har - med firmaet FHSupport - påtaget sig lidt af en opgave med at drive den gamle færge for kommunen.

Det har sidstnævnte tidligere fortalt til Søfart.

- Det er et projekt med risiko, ingen tvivl om det. Færgen er gammel, og der kan pludselig ske en defekt, der holder færgen ude af drift. Når det er sagt, så kan alt jo med det rette vedligehold fortsætte med at fungere – og det håber vi og regner vi med også er tilfældet med 'Columbus', det er i hvert fald, hvad vi vil arbejde for, siger Kenneth Rask Andersen.

Umiddelbart efter, at kommunen tildelte kontrakten med FHSupport gik makkerparret i gang med at skaffe besætning.

Kommunen har tidligere meldt ud, at man gerne ser færgen i drift den 1. juli, men det afhænger selvsagt af, om den tomandsbetjente færge får den nødvendige besætning om bord.

- Vi er på udkig efter dem, der er uddannede skipper, færgenavigatører eller bedstemand. Desværre må vi ikke tage dem med erhvervsduelighedsbeviset, fordi færgen er for stor til det. Så vi søger dem med gyldige papirer, der i første omgang kunne tænke sig et sommerjob og måske noget på den længere bane, sagde Kenneth Rask Andersen.

For i første omgang skal sæson ét bare løses. Så må de langsigtede planer komme bagefter.

- Alle er velkomne til at henvende sig. Både dem med papirer der bare trænger til at blive fornyet, men også hvis man mangler nogle af de nødvendige papirer og på sigt kunne tænke sig at arbejde på færgen. Så vender mulighederne, siger han.

Læs også:

Ny lokalfærgeoperatør: - Det er et projekt med risiko

75-årig færge genopstår: 'Columbus' sejler igen efter politisk redningsaktion

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047