23948sdkhjf
Annonce

Skræddersyede vandpumper til søfartsindustrien

IRON Pump udvikler og producerer vandpumper i højeste kvalitet i Danmark, og kunderne er den globale søfartsindustri. Innovation er et nøgleord i virksomheden.

Mange års erfaring og teknologisk ekspertise har gjort IRON Pump til en af den globale søfartsindustris foretrukne partnere inden for vandpumper. Brandpumper, lænsepumper, ballastpumper, kølevandspumper - virksomheden udvikler og producerer med base i Danmark pumper til stort set alt, der har at gøre med vand på et skib. ”Når du pumper havvand, så er det jo typisk de samme 3-4 materialer, du bruger. Så hvis du først kan finde ud af at lave en brandpumpe, sådan rent materiale- og bearbejdelsesmæssigt, så vil du typisk også kunne finde ud af at lave en kølevandspumpe,” siger Jeppe Uhd Kristiansen, Head of Sales i IRON Pump. En pumpe er teknisk set et simpelt produkt, forklarer han. Det betyder at der er en risiko for at produkterne bliver kopieret, og derfor er det helt afgørende i konkurrencen med lavtlønsøkonomier, at IRON Pump har en R&D-afdeling, der er helt fremme i bussen hele tiden. ”Hvis vi fx siger, at vi nu vil lave verdens bedste brandpumpe og får den udviklet og sendt på markedet, så går der 3-5 år, før en konkurrent dukker op med en kopi. Så vi skal hele tiden være foran,” siger Jeppe Uhd Kristiansen. 

Det er svært at konkurrere på løn, men vi kan konkurrere på godt håndværk og viden og det, at vi tør tale sammen på kryds og tværs af afdelinger. Jeppe Uhd Kristiansen, Head of Sales i IRON Pump

R&D skal være i førerfeltet
Den skrappe konkurrencesituation betyder, at R&D-afdelingen skal have de nyeste idéer og de bedste løsninger i forhold til applikationer og energioptimering. Situationen kræver også, at produktionen er strømlinet og at man har meget dygtige håndværkere. ”Vi har relativt høje lønninger i Danmark, men vi har også et fadt hierarki, som betyder, at hvis en på lageret eller en maskinarbejder opdager en fejl, så bliver det italesat, og vi finder sammen en løsning på det, så vi ikke sender noget ud af døren, der ikke virker. Det er i modsætning til fere andre lande, hvor det er mere hierarkisk og bureaukratisk at få rettet fejl undervejs. Det er svært at konkurrere på løn, men vi kan konkurrere på godt håndværk og viden og det, at vi tør tale sammen på kryds og tværs af afdelinger. Tværfagligheden er en kæmpestyrke for os,” siger Jeppe Uhd Kristiansen og tilføjer, at virksomheden også vinder på, at kunne lave de skræddersyede løsninger, der varierer fra ordre til ordre. De store containerskibe bygges i dag i Kina og Sydkorea, og derfor er det vigtigt, at have kanaler til værfterne derude. IRON Pump har et tæt samarbejde med Kina. Virksomheden har et kinesisk salgskontor og et hav af kinesiske kunder. 

Nicheprodukter og dansk kvalitet
”Vi laver også nogle nicheprodukter, hvor vi virkelig har skabt nogle produkter, der er blandt de bedste. Det kunne være vores anti-heeling produkter eller vores brandpumper, hvor vi bliver efterspurgt, fordi vi kan noget, som de andre ikke kan. Den danske kvalitet er i sig selv også et stærkt konkurrenceparameter for os - vi oplever jævnligt redere, der udelukkende vil have europæiske produkter ombord,” siger Jeppe Uhd Kristiansen. Også det danske sprog er vigtig for de danske kunder, påpeger han. ”Når danske kunder tager fat i en sælger eller service manager hos os, så er der ikke nogen sprogbarriere. Vi er ikke længere væk end et telefonopkald eller en e-mail, og taler vi om reservedele eller service, så får de svar samme dag. De danske kunder slipper for tidsmæssige og kulturelle forskelle, fordi vi er her i Danmark,” slutter Jeppe Uhd Kristiansen.

Om IRON PUMP:

IRON Pump er en dansk virksomhed, der udvikler og producerer kvalitetspumper og komponenter til den marine industri over hele verden. Virksomheden leverer både skræddersyede løsninger og standardprodukter.

Kilde: Iron Pump

Artiklen er en del af temaet Pumper.

IRON Pump A/S
Generatorvej 10
2860 Søborg
Danmark
CVR nummer: DK62749318
Find os på

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.521