23948sdkhjf

Danskproduceret med et ekstra gear

Hos ME Production tilbyder de et komplet program af danskproducerede marinegear til fartøjer i alle størrelser, varmepumper til skibe, der reducerer energiforbruget, samt scrubbere som ikke blot renser, men reducerer udledningen af partikler. Produkterne understøtter visionen hos ME Production om at bidrage til en renere luft i den maritime branche igennem værditilbuddet Towards Cleaner Air – Together.

Skibsfart er en af de helt store syndere, når det gælder CO2-udledning og luftforurening og bidrager til en stor del af den samlede globale CO2-udledning. Derfor giver det mening at fokusere på maritime installationer, som kan reducere forureningen.

ME Production er i dag Danmarks eneste producent af marinegear til CPP-fremdrivningssystemer i effektområder fra 150 kW til over 10.000 kW. Kim Pedersen CCO hos ME Production

Danskproducerede marinegear med fleksibilitet og kvalitet i fokus

ME Production har siden sin etablering i 2014 videreført den stolte arv fra Mekanord – en af de oprindelige stiftende virksomheder og en veletableret leverandør af marinegear siden 1980’erne. Mekanords produkter lever videre som en integreret del af ME Production, og mere end 1.000 gearkasser er allerede i drift globalt. Virksomheden tilbyder et bredt udvalg af reduktionsgear, både i konventionelle og hybride konfigurationer. De fuldt konfigurerbare hybridløsninger giver maksimal fleksibilitet og understøtter blandt andet diesel-elektrisk sejlads, boost-funktionalitet samt energioptimering i forskellige driftsformer.

”ME Production er i dag Danmarks eneste producent af marinegear til CPP-fremdrivningssystemer i effektområder fra 150 kW til over 10.000 kW. Med en stærk ingeniørtradition og fokus på kundetilpassede løsninger dækker virksomheden en lang række designbehov – fra kommerciel skibsfart til forsvarssektoren,” siger Kim Pedersen CCO hos Me Production.

Varmepumper mindsker forbruget af brændstof

ME Production introducerer nu den avancerede varmepumpe HeatSmart – en innovativ løsning designet til at genvinde spildvarme fra skibes lavtemperatur-kølevandssystemer. Den genvundne energi anvendes til opvarmning af højtemperatur-kølevandet, hvilket reducerer behovet for traditionelle, fossile varmekilder. Under normal sejlads opvarmes HT-vandet typisk via udstødningskedler eller economizere. Når hovedmaskineriet er stoppet – eksempelvis ved havneophold – overtager et oliefyr normalt denne funktion. Det medfører både øget brændstofforbrug og CO₂-udledning. HeatSmart-vamepumpen fra ME Production kan eliminere eller væsentligt reducere behovet for oliefyr under havneophold, hvilket resulterer i lavere driftsomkostninger og en markant reduktion i CO₂-aftryk. Løsningen tilbydes som standard med en outputeffekt på 300 kW, men kan tilpasses specifikke behov og skalaer efter ønske.

Innovative scrubbere der minimerer udledning

ME Production har i mere end ti år produceret scrubbere, der renser svovlen ud af røggassen fra skibe.

”Scrubberne i vores sortiment vasker ikke blot svovlgasser ud af røgen, men bidrager overordnet til mindre udledning til luft fra skibets fremdrivningssystem, og dermed mod renere luft. Scrubbere kan hjælpe skibsreder med at driftsoptimere skibet samt opretholde gældende lovgivning fra IMO. Dette kan være en god forretning for skibsreder, da SECA-områder udvides og komplicerer skibsreders daglige drift og omkostninger,” siger Kim Pedersen.

Servicepartner i hele verden

Ud over at forhandle marinegear, varmepumper og scrubbere sikrer ME Production også den efterfølgende support ud fra eget globalt servicenetværk med centrale placeringer i blandt andet Panama, Singapore, Kina og Danmark.

ME Production er på en vækstrejse, og beskæftiger i dag omkring 79 medarbejdere i Frederikshavn samt 40 i Kina.

Læs mere på www.meproduction.com

Om:

ME Production, der har fejret ti års jubilæum i 2024, har et team af erfarne designere og projektledere, der sammen med kollegaer, leverandører og kunder støtter ambitionen om renere luft verden over.

Kilde: ME Production

Artiklen er en del af temaet Leverandørguide.

ME Production A/S
Sandholm 7
9900 Frederikshavn
Danmark
CVR nummer: DK18534037
P nummer: 1019039338
Find os på

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.685