Staten soler sig i det faktum, at de danske rederier tager ansvar for den grønne omstilling. Men da European Energy og A.P. Møller-Mærsk i fællesskab besluttede sig for at handle, måtte de klare sig på helt almindelige markedsvilkår. Det er flot, men også lidt mystisk. 

DET FØLGENDE ER EN VERDENSSENSATON: I sidste uge modtog et fuldt operationelt Mærsk-containerskib  en ladning dansk-produceret brændstof, der vil drive skibet i mindst to måneder i dets Østersø-netværk. Brændstoffet er brygget på en blanding af vand, solcellestrøm, og biogas fra bl.a. husdyrsgødning. Danmark producerer nu brændstof til rederibranchen med en netto CO2-udledning på næsten nul. Hvis ikke det er en sensation, hvad er så?  

MEN DER ER OGSÅ noget andet sensationelt: Dette banebrydende projekt er gjort til virkelighed helt uden statsstøtte. Hvorfor egentlig? Hvorfor har søfartsnationen Danmark ikke gjort produktion af CO2-neutrale brændstoffer til en hjørnesten i sin klimapolitik? Hvorfor er Kassø-produktionsanlægget fra European Energy ikke født som et partnerskab mellem staten og private aktører? 

DET DANSKE REDERIERHVERV er vant til at modtage skamros fra regeringen. Statsministeren har i en nytårstale erklæret sin stolthed over den rolle, som Danmark spiller i skibsfartens grønne omstillingen. Erhvervsministeren undlader aldrig en mulighed for at understrege betydningen af et stærkt rederierhverv. Men til den grandiose indvielsesfest i Sønderjylland var der ingen repræsentanter fra regeringen til stede. Klimaminister Lars Aagaard sendte en videohilsen, men det var også alt. Staten soler sig i det faktum, at de danske rederier tager ansvar for den grønne omstilling. Men da European Energy og A.P. Møller-Mærsk i fællesskab besluttede sig for at handle, måtte de klare sig på helt almindelige markedsvilkår. Det er flot, men også lidt mystisk.

Kassø-anlægget er blevet etableret helt uden statsstøtte. Den danske stat har gennem tiden postet innovationsstøtte ind i mange grønne projekter - mere end 20 mia. kr. er postet ind i det igangværende Greensand CCS-projekt.  Men når det gælder Kassø-anlægget, ville staten ikke være med. Dette ambitiøse, modige og risikable projekt har klaret sig på markedsvilkår. Hos European Energy har man fundet tre kunder, der var villige til at forpligte sig til at købe det grønne brændstof: Mærsk, Novo Nordisk og LEGO. Herefter er man gået til bankerne og fået lov at låne de penge, der har finansieret anlægget.

ÅRSAGEN SYNES AT VÆRE, at rederiernes CO2-udledning ikke tæller med i Danmarks klimaregnskab. Staten har til sammenligning postet rigtig meget statsstøtte i CCS-projekter, der går ud på at lagre dansk CO2 i udtjente gasfelter i Nordsøen.  Men ville der egentlig ikke have været meget mere ræson i at sende innovationsmidlerne i retning af en hurtig og effektiv opbygning af danske anlæg, der kan producere e-metanol til skibsfarten? Derved kunne Kassø-anlægget nok have været i drift langt tidligere, og man kunne allerede have været i gang med nye anlæg med større kapacitet. Regeringen soler sig i de danske rederiers succes, men har i denne sag aktivt afholdt sig fra at blive involveret. Produktion af e-metanol på dansk grund har potentialet til at blive et grønt erhvervseventyr. Det virker ikke som rettidig omhu fra statens side, at den har valgt at holde sig væk.