23948sdkhjf
Annonce

Dansk producent fejrer debut med kabelskib på metanol

Fartøjet bliver NKT's debut med metanol i tanken

Et nyt kabelskib ser snart dagens lys.

Det er den danske kabelproducent NKT, der står bag fartøjet, og skibets køl er netop blevet lagt ved en officiel ceremoni på værftet i Rumænien, hvor skibet bliver til.

Skibet er i øvrigt navngivet 'NKT Eleonora' og skal - efter færdiggørelsen - indgå i NKT's arbejde med at lægge søkabler.

Skibet er efterfølger til 'NKT Victoria' fra 2017 og bygges ud fra erfaringer herfra, men med visse opgraderinger, fordi teknologien har rykket sig.

Blandet bygges 'NKT Eleonora' til at kunne drives på metanol, og det er første gang, at NKT kaster sig ud i den type af brændstof til deres kabelskibe.

- Ceremonien symboliserer vores engagement i at styrke installation af søkabler og investere i den energiinfrastruktur, der er afgørende for den grønne omstilling, siger Darren Fennell, Executive Vice President og Head of HV Solutions i Karlskrona.

Fartøjet bliver udstyret med tre turntables, hvilket giver en kapacitet på 23.000 tons kabler og en række teknologier, der sikrer præcis og sikker installation og service af søkabler.

'NKT Eleonora' forventes at blive søsat i 2027.

Du kan se 'NKT Victoria' i aktion her.

Kommenter artiklen
Annonce
Annonce
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

    Nyhedsbreve

    Send til en kollega

    0.094