23948sdkhjf

Kollisions-skib sætter kurs mod Kina

Årets måske mest omtalte skib stævner snart ud med kurs mod Asien

Det trak overskrifter i hele verden, da det Mærsk-chartrede skib 'Dali' i marts kolliderede med Francis Scott Key-broen i Baltimore tilbage i marts. Et sammenstød der kostede seks bro-arbejdere livet, mens to andre blev reddet op af vandet i tide.

Nu er skibet - efter godt seks måneder på værft i Norfolk i staten Virginia -  klar til at stævne ud igen. Ikke for at genoptage arbejdet som containerskib, men for at fortsætte genoprettelserne af skaderne. 

Kursen er sat mod Kina, skriver Splash247 på baggrund af en artikel fra avisen Baltimore Sun. 

I følge mediet, skal der i Kina foretages yderligere reparationer, hvor stævnen blandt andet skal udskiftes. 

'Dali' har ligget på værft i Virginia siden 25. juni, hvor der i mellem tiden er udført forskellige reparationer, ligesom de sidste containere blev fjernet fra skibet.

Strømsvigt

Containerskibet mistede strømmen i slutningen af marts, sejlede ind i broen Francis Scott Key Bridge og fik den til at kollapse.

Skibet var ejet af firmaet Grace Ocean Private. Det var chartret af Mærsk, da påsejlingen skete.

Otte uger efter "Dali" kolliderede med broen, blev skibet flyttet. Det store skib spærrede skibsruten fuldstændigt og havde dermed holdt havnen lukket.

Det var inden da nødvendigt at bruge sprængladninger til at fjerne dele af den kollapsede bro, som forhindrede, at skibet kunne flyttes.

Havnen i Baltimore er især vigtig for den amerikanske bilindustri. Sidste år håndterede den næsten 850.000 biler og varevogne ifølge tal fra delstaten.

En undersøgelse fra den amerikanske transportmyndighed NTSB har vist, at "Dali" blev ramt af to strømafbrydelser, i timerne før skibet forlod havnen i Baltimore.

En af strømafbrydelserne skete fire minutter inden ulykken. Her mistede besætningen både lys samt funktion af udstyr, mens det befandt sig en kilometer fra broen.

Myndigheden er stadig ved at undersøge, hvad der forårsagede strømafbrydelserne, skriver AP.

USA's præsident, Joe Biden, lovede i begyndelsen af april, at de ansvarlige parter for broens kollaps skal være med til at betale for skaderne.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079