23948sdkhjf

Færgefarten til Danmarks østligste flanke er sikret til 2026

Forsvarsministeriet forlænger kontrakten med færgefarten mellem Bornholm og Christiansø frem til udgangen af 2025

Forsvarsministeriet har netop forlænget kontrakten med Christiansøfarten om samfundsbegrundet færgesejlads mellem Gudhjem, på Bornholm og Christiansø frem til udgangen af 2025. 

Aftalen er en etårig forlængelse af den nuværende femårige kontrakt, der blev indgået i 2018 og oprindeligt løb fra 2020 til 2024. Det skriver Bornholms Tidende

Medejer af Christiansøfarten, Simon Damkilde Christensen, udtrykker over for avisen tilfredshed med forlængelsen og peger på, at færgen sparer både ministeriet og rederiet for arbejdet med et nyt udbud. 

Christiansøfarten opererer rutefart mellem Gudhjem og Christiansø med skibene 'M/S Ertholm' og 'M/S Peter', og står for transport af både indbyggere, turister og gods til og fra øen.

Christiansøfarten ser mulighed for yderligere forlængelse af kontrakten efter 2025, da ministeriet har valgt at forlænge kontrakten et år ad gangen.

Forsvarsministeriet er ansvarlig for Christiansøs administration og daglige drift.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094