23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Forsvarskommandoen har med vilje planlagt for høje udgifter

Både Hæren, Flyvevåbnet og Søværnet må aflyse aktiviteter, fordi forsvarsledelsen har overbudgetteret
Annonce

Forsvarskommandoen bekræfter over for Berlingske, at aflysninger af øvelser og aktiviteter i Hæren og Flyvevåbnet sker, som følge af "merplanlægning".

"Merplanlægning" betyder, at Forsvarskommandoen direkte har instrueret værnene om at planlægge udgifter for mere, end der reelt var råd til, skriver Berlingske torsdag.

Annonce

Senest kom det frem, at Hæren må blive væk fra en Nato-øvelse næste år, hvor den skulle have deltaget med op til 2500 soldater.

Tillige kan avisen nu afsløre, at også Søværnet skal skære - omkring 30 millioner kroner.

Ifølge Berlingskes oplysninger besluttes sparetiltagene i Søværnet i næste uge. Det vil Søværnskommandoen ikke kommentere.

Annonce

Overbudgetteringen har ramt Forsvaret i form af et sparekrav på 100 millioner kroner fra Forsvarsministeriet.

Bevidst overbudgettering er en risikabel måde at drive forretning på, siger professor i regnskab ved CBS Peter Skærbæk til Berlingske.

Han mener, at Forsvarsministeriet også har et ansvar for situationen, selv om det er Forsvarskommandoen, som indførte praksissen.

Annonce

- De har jo insisteret på at blande sig meget i styringen af Forsvaret, og derfor må de også tage ansvar for det. De kan ikke bare skyde det over på Forsvarskommandoen, siger han til Berlingske.

Overbudgetteringen blev indført, fordi soldaternes flugt fra Forsvaret og aflyste aktiviteter betød, at værnene typisk havde brugt færre penge end budgetteret ved årets slutning, siger flere centrale kilder til Berlingske.

Annonce

Håbet var så, at det balancerede sig, når året var slut, bekræfter Forsvarskommandoen over for avisen.

Ifølge forsvarsledelsen blev praksissen om bevidst at overbudgettere indført første gang, da budgettet for 2022 skulle lægges. I 2024 lød instruksen på en overbudgettering for cirka fem procent af bevillingen.

Annonce

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.063|