Produkttank er fortsat det helt rigtige sted at befinde sig i shipping, hvis man vil tjene styrtende med dollars.
Det sætter produkttankrederiet Torm en tyk streg under med et nyt stærkt kvartalsregnskab for, som for ottende gang i træk bekræfter, at krigen i Ukraine og uro i verden betyder høj indtjening til det rød-hvide rederi fra Hellerup.