En af Stena Lines passagerfærger 'Stena Danica' blev lørdag eftermiddag ramt af black out.
Det skriver det svenske medie Aftonbladet.se.
Stena Line har bekræftet hændelsen over for mediet og skriver i et svar at:
- Hun (Stena Danica, red.) driver frit, men der er ingen fare for fartøjet, og vi arbejder på at få strømmen tilbage så hurtigt som muligt, lød det fra talsperson i rederiet Maria Hellbjörn.
Færgen sejler ruten Frederikshavn-Gøteborg og episoden er sket cirka en times sejlads fra Frederikshavn.
Problemet blev løst 14.20, hvor det lykkedes besætningen at få gang i motoren igen. Inden da prøvede besætningen at få gang i en nødgenerator, for at tænde lyset ombord.