23948sdkhjf

Se videoen: Kæmpebrand på værft ødelægger bygningshal og luksusyacht

Branden startede angiveligt på luksusyachten Honolulu, som er værdisat til 250 mio. dollars

Lürssen-værftet i Tyskland blev tirsdag 2. juli ramt af en brand ved deres værft i Schacht-Audorf langs Kiel-kanalen.

Værftsarbejderne observerede røg om morgenen, hvorefter brandvæsenet modtog et opkald om branden 09.20 lokal tid. Bygningshallen og en superyacht er blevet ødelagt, men ellers var brandfolkene i stand til at begrænse ilden. Lürssen-værftet bygger store luksusyachter.

Video des Brandes auf der Lürssen-Kröger-Werft in Schacht

En person blev bragt til et hospital for røgforgiftning, og 24 blev tjekket på stedet på grund af eksponering for røgen. Værftet fortalte senere på dagen, at ingen personer var kommet slemt til skade, og at årsagen til branden var ukendt. 

Maritime-executive.com skriver dog på baggrund af ”ubekræftede rapporter”, at branden startede på yachten Honolulu, et fartøj værdisat til 250 mio. dollars. Det blev bygget til en saudi-arabisk milliardær.

Brandvæsenet rapporterer, at over 300 personale ankom til stedet med to evakueringshelikoptere og adskillige ambulancer. Brandfolk forsøgte at gå ind i hallen, men temperaturerne nåede op på 1000 grader og tvang brandfolkene til at kontrollere ilden udefra. Midt på formiddagen var taget og nogle af de ydre vægge på bygningshallen kollapset.

De forventede at bekæmpe den resterende ild indtil natten og muligvis i dag, onsdag.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078