23948sdkhjf

Norsk projekt målretter fremtidens modulære reaktorer til søfarten

Norsk universitet samler globale aktører, som mellem 2030 og 2035 vil kunne levere modulære reaktorer skræddersyet til den civile skibsfart 

I perioden mellem 2030 og 2035 vil en række teknologileverandører i et norsk-ledet projekt kunne idriftsætte det første skib med en modulær reaktor i maskinrummet. 

Det kom frem under konferencen Nuclear Propulsion for Shipping, som netop har fundet sted i Ålesund, Norge. 

Her var 140 eksperter fra universiteter og virksomheder samlet for at give en status på udrulningen af A-kraft i den civile del af søfarten. 

Norges Tekniske Universitet, NTNU, står i spidsen for et internationalt projekt, der skal samle en række relevante teknologivirksomheder om at gøre modulær reaktorteknologi til en realistisk fremdriftsform i handelsflåden. Projektet hedder Nuclear Propulsion of Merchant Ships I (Nuproship I)

På nuværende tidspunkt har projektet udvalgt tre potentielle leverandører, der skal producere og tilpasse de modulære reaktorer på en måde, så de kan installeres på en nybygning.   

Tre virksomheder

De tre teknologivirksomheder, som nu har forpligtet sig til at arbejde målrettet på at gøre modulær reaktorteknologi til en form for skibsmotor, har deres speciale inden for brændsel og køleteknik. Der er tale om følgende virksomheder: 

USNC (reaktorteknologi), Blykalla (Blybaseret reaktorkøling), Kairos Power (smeltetsalt-realtprteknologi). 

Alle producenter er aktive inden for teknologi til fremtidens modulære reaktorteknologi, men har som udgangspunkt ikke haft nogen målsætninger om at kommercialisere deres teknologier til skibsfarten. Men via det norsk-ledede projekt har samtlige aktører nu også rettet sigtekornet mod den maritime sektor. 

Projektets parter har sat 2030 som deadline for, hvornår teknogien skal være moden til at blive brugt i skibsfarten. 

Men ifølge det norske teknologimedie Teknisk Ukeblad, advarer en række eksperter om ikke at spænde buen for hårdt: 

- Det er fortsat en umoden teknologi. Det er muligt, at vi kommer til at se modulære reaktorer baseret på smeltetsalt-teknologi i drift på land i 2030, men jeg tror, at et vil tage noget længere tid at få det i drift på et skib, udtaler fysikprofessor Jon Samseth til Teknisk Ukeblad. 

Det tager tid

Han er overbevist om, at de moderne reaktorer vil sprede til skibsfarten, men det kommer til at tage noget længere tid. 

- Mange undervurderer, hvor lang tid det vil tage at få teknologien certificeret og godkendt af de relevante myndigheder, siger Jon Samseth.  

Et af de centrale spørgsmål, der blev diskuteret under konferencen, var de potentielle udfordringer med at få de første kommercielle smeltetsalt-reaktorer tilpasset de særlige operationelle vilkår om bord på et skib. 

Og her var der relativt godt nyt. 

– Ifølge vores indledende undersøgelser vil der ikke blive tale om, der skal iværksættes grundlæggende forandringer i setuppet for at placere vores reaktor i det operationelle miljø om bord på et skib, siger Janne Wallenius, professor og medgrundlægger den svenske reaktorudvikler Blykalla. Selskabet begynder med reaktortests i løbet af i år, og skal have en kommerciel reaktor på markedet senest ved udgangen af dette årti. 

Han får opbakning fra skibsingeniør John Myhre. 

- Det står klart, at søgang med de deraf afledte bevægelser og stød ikke i vil påvirke processerne i reaktoren. Så som udgangspunkt vil en reaktor ikke skulle tilpasses de særlige operationelle vilkår til søs, siger John Myhre til Teknisk Ukeblad. 

Reaktorskibe på vej! A-kraftens maritime ambassadører øjner første prototypeskib i 2030

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093