23948sdkhjf

Storaktionær har solgt ud

Efter et storudsalg fredag og mandag har kapitalfonden Oaktree nedbragt sin ejerandel af Torm til under 50 procent

Torms hovedaktionær siden 2015, kapitalfonden Oaktree Capital Management, har siden fredag solgt ud af sin store aktiepost i det danske tankrederi. 

I en børsmeddelelse oplyser Torm, at Oaktree siden fredag har solgt knap 6,9 millioner Torm-aktier. 

Salget er sket via kapitalfondens selskab, OCM Njord Holdings S.à r.l., via Citi Global Markets, og Oaktree har en option på at sælge yderligere 1,03 millioner Torm aktier, som løber juni måned ud.   

Med de to handler har storaktionæren nedbragt sin ejerandel i tankrederiet fra 54 procent til 46,7 procent, og ejer for første gang i ni år under 50 procent af Torm. 

Oaktree og flere andre kreditorer trådte til og reddede Torm i 2014, hvor tankrederiet var i store økonomiske problemer. Som led i rederiselskabets rekonstruktion blev Oaktree hovedaktionær med en ejerandel på op til 68,7 procent af Torm. 

Siden 2020 har Oaktree ad tre omgange solgt store aktieposter i Torm med salg i henholdsvis 2020, marts  og december 2023. 

Oaktree Capital Management er kendt for at overtage og rekonstruere nødlidende selskaber og ejer bl.a. store aktieposter i tørlastrederierne Star Bulk og Eagle Bulk, og er blandt meget andet storaktionær i den italienske fodboldklub, Inter Milan. 

Torm-aktien er dobbeltnoteret på Nasdaq-børsen i USA og på OMX i København.

Mandag kl. 17 var Torm-aktien faldet med ca. 4 procent i forhold til lukkekursen torsdag i København. 

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109