Efter kaos i Frederikshavn: Minister kalder det 'oplagt' at se på ændringer af havneloven
Af Benita Dreyer-Andersen
En ændring af havneloven kan være på vej.
Det fremgår af et svar til Folketinget fra transportminister Thomas Danielsen, som MobilityWatch har set på.
”Selvom havnestrategien centrerer omkring tilvejebringelse af kommercielle investeringer, vil det være oplagt, at vi i den forbindelse også ser på, om der er behov for ændringer af havneloven som opfølgning på situationen i Frederikshavn Havn,” skriver ministeren i svaret.
Baggrunden er det økonomiske kaos i Frederikshavn Kommune, der endte i en gæld i omegnen af 1,7 mia. kroner. Havnen overgik, som følge deraf, til kommunal styring den 15. maj.
Et partnerskab under SVM-regeringen har siden april 2023 arbejdet på at lave en ny strategi for udviklingen af erhvervshavne, og mens det arbejde alligevel pågår, mener ministeren at man bør se på ændring af havneloven.
Partnerskabets bundne opgave er komme med anbefalinger til udvikling af havnene på markedsmæssige vilkår med fokus på grøn omstilling i forhold til bl.a. kommercielle investeringer, som henholdsvis erhvervslivet, kommuner og staten kan benytte sig af.
Anbefalingerne burde være landet omkring årsskiftet 2023/2024, men den nye melding fra Transportministeriet er nu, at de kommer inden sommerferien. Det er uklart, hvorfor processen er blevet forsinket, skriver MobilityWatch.
I spidsen for partnerskabet står Christina Grumstrup Sørensen, seniorpatner hos Copenhagen Infrastructure Partners, som netop er blevet udpeget til formandsrollen.
"Ikke rocket science"
Flere kilder har overfor Søfart understreget behovet for en ny havnelov.
Havneloven er fra 1999, og det er grund nok til at se på, om den kunne bruge et løft, mener økonomiprofessor ved CBS Peter Maskell.
Han mener, at havneloven bør revideres, og at alle egentlige erhvervshavne burde lægges om til aktieselskaber.
- Det er ikke et nyt synspunkt. Havneloven er 25 år gammel og kunne godt trænge til en revidering, siger han.
Der er også sket noget med havnene i den tid, der gør, at en anden ejerstruktur kunne være gavnlig.
- Havnene er blevet temmelig store virksomheder med store budgetter, der foretager enorme investeringer. Det er ikke rocket science, at det det kræver ledelse af mennesker, der kender markedet og har fingeren på pulsen, siger han.
I det hele taget mener han, at det private erhvervsliv allerede nu burde fylde mere i de danske havnes ejerkredse blot for at få folk med erhvervserfaring med ind i bestyrelseslokalet.
- Erhvervsfolk kunne give et mere kvalificeret modspil til de lidt for håbefulde havnedirektører, fordi de risikerede deres egne penge, såfremt noget gik galt. De ville kunne pege på forskellige og nye forretningsmuligheder, siger han.
Foreslår afvikling
Michael Svane, fhv. formand i Hanstholm Havn - der i øvrigt også blev lagt under kommunens kontrol pga. en trecifret milliongæld - efterlyser også et eftersyn af den eksisterende havnelov.
- Vi oplever, at havneloven er umoderne, bureaukratisk, kompliceret, og den blokerer efter vores opfattelse udviklingen i erhvervshavnene. Ja, den begrænser også den samfundsmæssige udvikling, herunder navnlig den grønne omstilling, har han tidligere skrevet i et debatindlæg på Søfart.dk.
Han fortsætter:
- Derfor håber vi også, at havnepartnerskabet kommer med en anbefaling om enten en grundlæggende revision eller endnu bedre - en afvikling af havneloven. Ellers frygter vi, at vi som samfund ikke kommer i mål med den grønne omstilling og at den grønne industri ikke får tilstrækkelig plads på havnene.
