23948sdkhjf

Mærsks brændstofselskab vil drive metanolfabrikker i USA

A.P. Møller Holdings energiselskab vil med amerikansk partner banke storskalaproduktion af metanol op i Nordamerika

C2X, A.P. Møller Holdings grønne energiselskab, udvider igen sin palet af grønne planer.

Selskabet har således indgået strategisk partenerskab med det amerikanske energiselskab Sungas Renewables, så de to sammen kan "udvikle, eje og drive flere grønne metanol-Produktionsfaciliteter i Nordamerika", skriver C2X i en pressemeddelelse.

Sungas Renewables er ét af mange selskaber, som Mærsk tidligere har indgået hensigtserklæringer med for at skaffe nok grønt brændsel til sine skibe fremover. Nu er det samarbejde blevet udvidet markant.

- SunGas' førende biomasseforgasningsteknologiplatform og deres yderst dygtige team tilbyder den hurtigste og billigste måde at opskalere forsyningen af ​​grøn methanol, som er så påtrængende nødvendig for at gøre det muligt for marine-, luftfarts- og kemikaliesektoren at reducere deres fossile kulstofemissioner, siger Brian Davis, adm. direktør hos C2X i pressemeddelelsen.

Første fabrik i 2028

Aftalen vil desuden være med til at få eksisterende planer om Sungas Renewables metanolfabrik i det centrale Louisiana kørt i mål, lyder det. Den forventes at stå klar i 2028 - noget forsinket i forhold til tidligere udmeldinger - og med en kapacitet på over 400.000 tons grøn metanol pr. år. Til den tid vil den blive den første af de fabrikker, som C2X og SunGas vil eje og drive i Nordamerika, oplyser C2X.

Det fremgår ikke, hvor stor C2X' investering er i Sungas Renewables.

Den metanol, som skal produceres fra fabrikkerne, skal bruges som CO2-reducerende drivmiddel i blandt andet skibsfarten - Mærsk har som bekendt med en voksende metanolklar flåde en stor sult efter grønne brændsler. Men C2X har også planer om at kunne levere grøn metanol med henblik på at kunne sælge den til andre industrier. 

Mærsk stiftede sidste år C2X med 80 pct. ejerskab hos familie-selskabet A.P. Møller Holding og 20 pct. hos A. P. Møller - Mærsk, blandt andet for at videreføre planer om storskalaproduktion, der allerede var indgået i Egypten og Spanien. Og nu altså også med planer over Atlanten.

Årsagen er, at endnu er kun findes en relativt lille produktion af CO2-reducerende biometanol og e-metanol, og at Mærsk-koncernen derfor har valgt at tage en mere aktiv rolle i fødekilderne for brændslerne.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219