Et driftsunderskud (EBIT) på 161 mio. dollars i kernedivisionen Ocean.
Præcis her ligger Mærsk-regnskabets ubekvemme sandhed begravet.
Ganske vist var torsdagens store historie, at A.P. Møller-Mærsk rent faktisk performede langt bedre end frygtet, og scorede sorte tal på bunlinjen i koncernregnskabet. Tilmed kunne man offentliggøre en form for opjustering derhen, at forventningen til det fulde årsresultat for 2024 ender i spektret mellem et rundt nul og et underskud på maksimalt 2 mia. dollars.