23948sdkhjf
Annonce

41-årig mand død efter arbejdsulykke på Femern-byggeriet

Mandag mistede en 41-årig mand livet som følge af en ulykke i forbindelse med arbejde på Femernforbindelsen. Ulykken skete på projektets tyske side i Puttgarden

En 41-årig mand afgik mandag ved døden i forbindelse med en arbejdsulykke på Femernforbindelsen.

Ulykken fandt sted ved tunnelportalen i Puttgarden, hvor han i forbindelse med arbejdet med en drænbrønd, fik skovlen fra en gravemaskine i hovedet.

Det skriver mediet Femern Report, som også har fået en skriftlig kommentar fra adm. direktør i Femern A/S, Henrik Vincentsen.

- Sikkerheden for vores arbejdere er højeste prioritet under byggeriet af Femern Bælt-tunnelen. Vi vil nu afvente resultatet af myndighedernes undersøgelse og deres eventuelle anbefalinger, lyder det blandt andet til Femern Report.

Ambulancer og en redningshelikopter ankom kort tid efter til stedet, men det stod hurtigt klart, at den 41-årige mand var afgået ved døden.

De tyske myndigheder og de involverede entreprenører er i øjeblikket ved at undersøge de nærmere omstændigheder forud for arbejdsulykken. 

Alle arbejdere på byggepladsen er efterfølgende blevet tilbudt psykologisk krisehjælp.

Ulykken sker blot få uger efter, at en medarbejder på Femern-byggeriet fik amputeret det ene underben, efter han blev kørt over af en gravemaskine på byggepladsen på den danske side i Rødbyhavn.

Kommenter artiklen
Annonce
Annonce
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

    Nyhedsbreve

    Send til en kollega

    0.078