23948sdkhjf

DFDS får ny finansdirektør

Hun indtræder samtidig i koncernens øverste ledelse

Karen Dyrskjøt Boesen er blevet udnævnt som ny finansdirektør for DFDS. Hun afløser Karina Deacon efter hendes tilbagetræden i november 2023.

Det oplyser DFDS i en pressemeddelelse. 

Karen Dyrskjøt Boesen kommer vil slutte sig til Torben Carlsen i koncernens Executive Board samt i Executive Management Team.

- Jeg er meget glad for at byde Karen Dyrskjøt Boesen velkommen til DFDS. Karens kombination af finansielle, forretningsmæssige og ledelsesmæssige færdigheder vil være en stor fordel for os, mens vi fokuserer på at realisere vores strategiske ambitioner om at frigøre værdi og gennemføre en grøn omstilling, siger Torben Carlsen, administrerende direktør.

Karen Dyrskjøt Boesen kommer fra en stilling som Group CFO hos Sonnedix, der er en førende international producent af vedvarende sol- og vindenergi.

- Jeg synes, det er et meget spændende tidspunkt at blive en del af DFDS, som er på en bemærkelsesværdig vækst- og transformationsrejse. DFDS har påbegyndt den grønne omstilling, og som kommende fra en producent af vedvarende energi er dette en rejse, jeg brænder meget for, og jeg ser frem til at anvende mine indsigt og erfaring, mens jeg leder an i opfyldelsen af DFDS’ finansielle ambitioner, siger Karen Dyrskjøt Boesen.

Ifølge pressemeddelelsen vil Karen Dyrskjøt Boesen fokusere op at opfylde de finansielle ambitioner, der er fastsat for 2026 og på DFDS’ grønne omstilling.

Karen Dyrskjøt Boesen tiltræder stillingen 1. juli 2024.

CV: Karen Dyrskjøt Boesen

2021 – juni 2024: SONNEDIX, Group CFO

2018 – 2021: TOTAL, Country Manager, Total Myanmar. CFO Total E&P UK & Vice President, Finance, Total Group
2008 – 2018: MAERSK OIL, CFO, 
1998 – 2008: DONG ENERGY, Vice President, E&P Commercial 

Bestyrelsesposter
2022 – nu: GREEN HYDROGEN SYSTEMS

Uddannelse
MSc, Business Administration and Commercial law (cand.merc.jur.), Copenhagen Business School

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109