23948sdkhjf

Efter brokollaps: Første fartøj får debut på alternativ rute

Myndighederne arbejder på højtryk for at få skabt alternativ hovedåre til travl havn

Slæbebåden 'Crystal Coast' blev første fartøj på en alternativ rute, efter at Francis Scott Key Bridge i Baltimore kollapsede efter en påsejling for en uge side.

Den nye, midlertidige rute åbnede mandag, seks dage efter kollisionen, hvor den sammenstyrede bro siden har spærret for skibstrafikken til og fra havnen i Baltimore.

De lokale myndigheder har skabt den alternative færdselsåre, så de mest nødvendige, kommercielle fartøjer kan komme til og fra havnen i Baltimore. 

Det skriver mediet GCaptain.

Den nye rute rute går nordøst om den traditionelle rute nær den sammenstyrtede Francis Scott Key Bridge og er en trinvis åbning af en mere permanent løsning, der vil tage kanalen Fort Henry Channel i brug på et senere tidspunkt.

Gods for millarder 

Den sammenstyrtede bro liger lige nu og spærrer for passage ind og ud af havnen i Baltimore, hvilket selv sagt kan betyde store økonomiske konsekvenser for containerhavnen.

I følge Ritzau håndterede containerhavnen gods for omkring 550 milliarder danske kroner i 2023.

Myndighederne og US Navy har derfor været meget optaget af at finde alternative ruter til og fra havnen – og nu er der skabt en passage af midlertidig karakter, mens man gradvist arbejder på en mere permanent løsning.

Fejl på styretøjet

Myndighederne arbejder stadig på at finde ud af, hvad der præcist gik forud for, at det Mærsk-chartrede containerskib ”Dali” tidligt om morgen den 26. marts kolliderede med en bropille på Fancis Scott Key Bridge.

Flere eksperter peger på fejl på enten styretøj eller maskinen som mulig årsag.

Ifølge Ritzau berettede myndighederne, at de kort før kollisionen havde hørt mayday fra ’Dali’ om, at man havde mistet strømmen ombord og havde problemer med fremdriften.

Et nødsignal fra skibet fik myndighederne til at lukke broen for trafik, inden skibet ramte. Men der var stadig vejarbejdere i gang med at fylde huller i vejen, hvilket betød, at sammenstødet fik dødelig udgang.

Fire mennesker blev bjærget umiddelbart efter sammenstødet, men seks mennesker meldes omkomne efter at være faldet i vandet. Trods intensiv eftersøgning har det ikke været mulig at finde og bjærge dem. 

Myndighederne indstillede eftersøgningen efter overlevne den 27. marts.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094