23948sdkhjf

Marine og energi trækker væksten hos Hempel

Malingproducenten leverede sit bedste resultat nogensinde i 2023

Hempel leverede sit bedste årsresultat nogensinde og overgik forventningerne med en historisk høj organisk omsætningsvækst på 13,7 procent og en samlet omsætning på 2,351 mia. euro (17,5 mia. kr.). Sammenlignet med 2022 er dette en stigning på 192 mio. euro (1,4 mia. kr.), drevet af stærke resultater på tværs af forretningen.

Det justerede ebitda steg til 349 mio. euro (2,6 mia. kr.) i 2023 sammenlignet med 257 mio. euro (1,9 mia. kr.) i 2022, og den justerede EBITDA-margin var på 14.8 procent.

- Hempel leverede et rekordhøjt resultat i 2023. Vi satte ambitiøse mål og overgik forventningerne. Resultatet kan tilskrives en stærk præstation på tværs af alle forretningsområder, forklarer Michael Hansen, administrerende direktør i Hempel, i en pressemeddelelse.

Marine- og Energisegmenterne leverede tocifret organisk omsætningsvækst på henholdsvis 26,2 procent og 18,6 procent. Husmaling fastholdt sin position som Hempels største kundesegment med en omsætning for året på 792 mio. euro. Slutteligt voksede Hempels Infrastruktursegment 9,6 procent. Forventningerne til 2024 er organisk omsætningsvækst med ebitda-margin på omkring 15 pct.

Øget værdiskabelse

Fremgangen er ifølge Hempel et resultat af koncernens double impact-strategi. Derfor besluttede bestyrelsen og koncernledelsen i 2023, at principperne i strategien skal lede forretningen videre - også efter 2025.

- I 2020 lancerede vi double impact med det formål at levere innovative, bæredygtige løsninger, der har en betydelig positiv indvirkning på vores kunders forretning og samfundet som helhed. Oprindeligt havde vores strategi ét klart mål: at fordoble vores omsætning inden for fem år. Og det er vi godt på vej til at gøre, siger Michael Hansen.

- I 2023 tilføjede vi scalable operations som en løftestang i vores strategi for at skabe et mere harmoniseret globalt setup, der muliggør smartere brug af ressourcer på tværs af funktioner og segmenter. Målet er at øge vores salg uden at se en tilsvarende stigning i omkostningerne, ved at samarbejde på mere effektive måder, fortsætter Michael Hansen.

Hempels nye, moderne kinesiske fabrikker i Yantai og Zhangjiagang er begge nu i drift og klar til at accelerere væksten i de kommende år.

Hempel A/S
Regnskabsår 2023 2022
Valuta Mio. euro Mio. euro
Nettoomsætning 2.351 2.159
Ebitda 337 219
Resultat af primær drift 189 114
Resultat før skat 82 56
Årets resultat 50 35
Balancestatus 2.667 2.655
Egenkapital 502 519
Antal ansatte 7.403 7.343
Kilde: Hempel

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14