23948sdkhjf

Starter mandag: Havne bygges om til ny elfærge

Nu starter arbejdet med at få havne og skib til at passe sammen

På et værft i Tyrkiet begynder Alslinjens nye elfærge for alvor at ligne et skib. 

Og nu begynder første fase af ombygningen af havnene i Bøjden og i Fynshav, så den nye elfærge og de to havne passer sammen.

Det er entreprenørfirmaet Munck Havne & Anlæg, som har fået vandbygningsopgaven med at gøre begge havne klar til den elektriske fremtid, og mandag den 4. marts begynder det komplicerede arbejde med at få tilpasset færgelejerne. Det oplyser Molslinjen i en pressemeddelelse.

Arbejdet forløber parallelt i de to havne.

- Det kan umiddelbart se ud som en overkommelig opgave, men der skal arbejdes under vandet og i terræn i konstruktioner, som er lavet tilbage i 1960’erne, så der er lidt spænding omkring, hvad vores folk egentlig støder på, forklarer Molslinjens pressechef, Jesper Maack.

Driften ikke påvirket umiddelbart

I første omgang får arbejdet i færgelejerne ingen konsekvenser for den daglige drift af færgen, men beboerne i området kan opleve lidt ekstra støj fra arbejdet i havnene.

 Senere vil der periodevis komme tilpasninger i driften, for at få færgelejerne tilpassede, oplyser Molslinjens pressechef. 

Efterhånden som arbejdet skrider frem, vil der komme andre entreprenører på pladsen, herunder rampeleverandør, leverandør af ladeudstyr og fortøjningssystemer. 

Efter planen skal Alslinjens nye elfærge sættes i drift på ruten mellem Bøjden og Fynshav i sensommeren 2024.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095