23948sdkhjf

Alle gode gange syv: Stena Line ruster op i Irland

Stena Line har officielt taget fragtruten Dublin-Liverpool i brug

Stena Line har nu syv ruter over Det Irske Hav.

Det står klart efter, at den svenske færgeoperatør officielt har åbnet fragtruten Dublin-Liverpool. 

Det irske marked er varmt for Stena Line, der i 2023 satte rekord på rederiets trafik netop i Det Irske Hav i 2023. Nu skal endnu en rute booste fragtkapaciteten i det område, oplyser selskabet i en pressemeddelelse. 

Stena Line

  • Stena Line er et svensk færgerederi, der råder over 39 fartøjer 
  • Hvert år transporterer rederiet 6,5 millioner passagerer på 18 ruter i Nordeuropa
  •  Sammenlagt har Stena Line 26.000 færgeoverfarter hvert år.
  • Selskabet er familieejet, blev grundlagt i 1962 og har hovedkontor i Göteborg. 
  • I Danmark sejler Stena Line på ruterne Frederikshavn-Göteborg og Grenaa-Halmstad. 
  • Stena Line har 5,900 ansatte og en årlig omsætning på 17 milliarder svenske krone

Kilde: Stena Line

Det er færgen 'Stena Horizon,' der midlertidigt vil operere på den nye rute, mens rederiet kigger på mulighederne for permanent at indsætte et fragtfartøj på ruten mellem Dublin og Liverpool. 

Kontrakt til 2100

Den første afgang på den nye fragtrute forlod Terminal 5 i Dublin Havn torsdag morgen 06:30. Ruten vil operere med daglige afgange om morgenen fra Dublin og have returafgange om aftenen fra 12 Quays Terminalen i Birkenhead.

Udover den nye fragtrute mellem Dublin og Liverpool driver rederiet ruterne Belfast-Cairnryan, Belfast-Heysham, Belfast-Liverpool, Dublin-Holyhead, Rosslare-Fishguard og Rosslare-Cherbourg.

- Med nu to ruter fra både Dublin Havn og 12 Quays i Birkenhead udvider vi vores operative knudepunkter i begge havne for skabe øget effektivitet for vores kunder. På nuværende tidspunkt har vi indsat Stena Horizon midlertidigt på ruten, men vi håber på snart at kunne finde en permanent løsning, som vil hjælpe med at maksimere fragtkapaciteten og øge handelsvolumen, siger Niclas Mårtensson, CEO hos Stena Line.

I 2023 underskrev Stena Line en aftale med Peel Ports om at drive færgedrift fra 12 Quays Terminalen indtil år 2100. 

Med aftalen demonstrerer Stena Line sin langsigtede dedikation til regionen.

- Vi er glade for at støtte den nye fragtrute som en del af vores langvarige samarbejdsprogram med Stena Line, som er med til at forbedre handelsmuligheder, effektivitet og kapacitet for vores kunder,” siger Phil Hall, Port Director Liverpool, Peel Ports Group.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203