23948sdkhjf

Udslip af skygge-olie kan blive et to-hovedet problem for Danmark

Danmark står dårligt, hvis flåden af skyggefartøjer efterlader oliesvineri i dansk farvand

Danmark står dårligt, hvis der sker et olieudslip i vores indre farvande.

Sådan lyder det fra forsker Michelle Bockmann, chefanalytiker fra Lloyd’s List Intelligence. Hun følger skyggeflåden af primært russiske og græske skibe, der sejler igennem danske farvand, typisk med sanktioneret olie.

Det fortæller hun til Finans.

På bare en enkelt uge i oktober 2023, sejlede 207 tankskibe igennem dansk farvande, der alle havde lastet i russiske eksporthavne. Af dem havde 57 skibe tvivlsom forsikring, vurderer Michelle Bockmann. 

Og det udgør dels en kæmpe miljørisiko for de danske farvande, og dels bliver der et problem med at placere et ansvar og få regningen betalt.

Sidste uge konkluderede Rigsrevisionen i en rapport, at Forsvarsministeriets beredskab til håndtering af olie- og kemikalieudslip er for dårligt. Materiellet er forældet og responstiden for lang, lød det i kritikken.

Derfor står Danmark dårligt, hvis der skal ryddes op og placeres et ansvar.

- I det værste tilfælde, hvor der sker et olieudslip i de danske farvande, som medfører stor skade og miljøproblemer, vil forsikringen normalt dække. Men hvis skibet har sejlet sanktioneret olie, så vil forsikringsselskaberne retrospektivt kunne trække forsikringen tilbage, siger Michelle Bockmann.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.283