DET ER SNARERE BLEVET reglen end undtagelsen: Hver måned har tilsyneladende sin helt egen afsløring af, hvor lidt afskrækkelse den danske flåde egentlig kan stable på benene. Som en af verdens største søfartsnationer - en søfartsnation, hvis handelsskibe og søfolk helt og aldeles uhørt bliver angrebet under opgaven med at bringe varer fra det ene kontinent til det andet - er det naturligvis Danmarks opgave at reagere og stille en fregat til rådighed for den internationale mission, der skal afskrække Houthi-oprørere fra at angribe skibstrafikken i Det Røde Hav.