23948sdkhjf

Medie: Mærsk indgår forlig i 'Ever Given'-sag

Striden skulle snart have udfoldet sig i retten, men nu er den løst med forlig, skriver Shippingwatch

Mærsk har indgået forlig med parterne bag containerskibet 'Ever Given', der lagde sig på tværs af Suez-kanalen i marts 2021 og forårsagede en verdensomspændende logistikkrise.

Det erfarer ShippingWatch fra "flere uafhængige kilder med kendskab til forløbet".

Den danske gigant rejste ifølge mediet et krav på lidt mere end 300 mio. kr., men har nu droppet sagen.

Mærsk bekræfter over for mediet, at sagen er droppet. Men man vil ikke oplyse, hvorfor det er sket.

Strandede Mærsk-skibe

Containerskibet 'Ever Given' strandede i marts 2021 efter at have mistet styreevnen som følge af kraftig vind og en støvstorm i området. Skibet sad fast på tværs af kanalen i seks dage, hvilket forstyrrede international handel, fordi andre skibe ikke kunne krydse den vigtige handelsvej. 

Flere hundrede skibe blev fanget som følge af grundstødningen - og omkring 50 skibe af dem med et Mærsk-logo på siden, har selskabet selv regnet sig frem til.

Erstatningssagen skulle efter planen været begyndt ved Sø- og Handelsretten i slutningen af året eller i begyndelsen af 2024, skriver ShippingWatch.

Men ifølge mediets oplysninger blev et forlig allerede indgået i oktober.

Forligets indhold beskrives ikke.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109